- Project Runeberg -  Danske Billeder fra Land og Sø, efter danske Landskabsmalere /
1t

(1873) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KJØBENHAVN

fra Rheden.



Da det Billedværk om Danmark, der gik forud for disse »Danske Billeder
fra Land og Sø«, for omtrent 17 Aar siden sluttedes, skete dette med et
Billede af Landets Hovedstad, og saaledes slutte vi ogsaa nu med Kjøbenhavn.
Forrige Gang toges et Syn fra en Høide ind mod Landet, denne Gang fra
Søen. Ogsaa paa denne Side er saare meget forandret: nye Befæstninger have
reist sig, »Havets Svaner« i vort Flaadeleie have i stort Tal maattet vexles
mod Skibsbygninger, for hvilke man ikke søger Sammenligning med hin
formskjønne Fugl, Toldboden er udvidet, og Bygninger have reist sig i Esplanaden.
Flere Omskiftelser er dog Udsigten fra Valby- eller Frederiksberg-Bakke
undergaaet, og endnu mere vilde disse falde i Øinene paa en Vandring derfra
til Byen; vi behøve blot at nævne Villakvarteret, Communehospitalet, den
nye Jernbanegaard, det astronomiske Observatorium, Vandværket, Avenuerne
til Portene, disses og en Deel af Voldenes Fjernelse, Landbohøiskolen,
Industribygningen m. m. m.; men bestandig ligger den lillebitte Frederiksberg
Kirke næsten uforandret, skjøndt den nu har en Menighed, der tæller over
30,000 Mennesker. Det Indre af Kjøbenhavn er tilvisse ogsaa undergaaet
Forandring, dog ikke i samme Grad som dets nærmeste Omgivelser. Nyboders
smaa Huse forsvinde mere og mere og give Plads for storartede Bygninger,
hvortil nu snart kommer St. Paulskirken. Det før med Kanaler omgivne
Gammelholm er nu en med Byen ved fortsatte Gader nøie forenet Staddeel;
det nye naturhistoriske Museum er blevet en Prydelse for det lærde Kvarteer
af Byen; i det gamle Theater skulle vi snart høre det sidste Vers synge, og et
nyt, stort og, som vi tør haabe, skjønt Skuespilhuus hæver sig alt ud mod Kongens
Nytorv og skal naae en Høide som Rundetaarn; Peder Madsens og
Prammandens Gang samt, som vi haabe, den kanondækkede Hovedvagt skulle
snart kun tilhøre Historien; snart skulle nye Gader og nye Bygninger indtage
deres Plads; de berømmelige Kongers Rytterstatuer skulle forøges med den
af Kong Frederik den Syvende »som Giver af Grundloven«. Under alle disse
Forandringer er Kjøbenhavns og Frederiksbergs Indvaanerantal i de sidste 25
Aar voxet fra 133,000 til omtrent 200,000, altsaa med 07,000 eller i et Forhold
af 2 til 3, medens dog samtidig en sørgelig Skjebne har skilt henved en
Million Sjæle fra den Stats Omraade, for hvilken Kjøbenhavn er Hovedstad.
Da det Billede, her er givet, nærmest lader Øiet hvile paa Havnen og dens
Omgivelse, skulle vi her, før vi slutte disse Liuier om Kjøbenhavn, gjenkalde
i Erindringen den høist overraskende Fremgang, Handelen og særlig Vareførselen
fra Udlandet til Kjøbenhavn viser i de senere Aar. Denne sidste var saaledes
efter »Statistisk Tabelværk«, i 1871/72 1,105 Millioner ℔, i 1870/71 1,025 Mill. ℔,
i Gjennemsnit 1866/67—1870/71 912 Mill. ℔ — i 1853 og 1854 i Gjennemsnit
kun 490 Millioner ℔. Antallet af de i Kjøbenhavn hjemmehørende Skibe er
steget om ikke efter samme Maalestok, saa dog i godt voxende Tal, medens
Skibenes Lasterum derhos stedse er tiltagende. I 1844 havde saaledes
Kjøbenhavn 273 Skibe, hvoraf 3 (!) Dampskibe, i 1854: 319 Skibe, hvoraf 12
Dampskibe; i 1871/72: 375 Skibe, hvoraf 56 Dampskibe. For den tiltagende
Skibsfart er der længere inde i Havnen bygget nye Quaier, og disses Tal bliver
daglig større; snart vil vel ogsaa en mindre Jernbane føre fra den større
langs med disse. Vi have nævnt de store industrielle Bygninger paa
Refshale-Øen, hvilke staae i nøie Forening med den forøgede Skibsfart, men foruden
disse hæve sig mange andre nye Bygninger i industrielle Øiemed i og end
mere omkring Byen; thi det være her sagt, at Kjøbenhavn med det hele Land
i Handel, Industri og Agerbrug aldrig er gaaet stærkere frem end i disse sidste
Aar. At denne Fremskriden i alle Maader maa være forenet med sand
Fædrelandskærlighed, var det Ønske, hvormed vi sluttede det forrige
Værk »Danmark i Billeder«, og hvormed vi slutte disse »Danske Billeder fra
Land og Sø«, og vi gjentage her som Udtryk for vore varme Ønsker Stropherne
af Thaarups Digt:

Brænd høit, brænd varigt i vort Norden,
Du Fædrelandets Kjærlighed,
Gjør Manden kjæk i Slagets Torden
Og nyttig i den gyldne Fred.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:06:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalandogso/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free