Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RANDBØL HEDE.
JtLedeme eller rellere liedebakkerne paa det nordsydlige Belle ar
Rullesteens-sand, der gaaer gjennem Jyllands Midte, have alt flere Gange været Gjenstand
for Afbildninger i denne Samling: saaledes lledebakkepartiel ved Liimljorden,
Himmelbjergs Lyngbakker, den med Egepurrer og Lyng bevoxede Høi ved
Rye Vesterskov. Endnu et Par Skildringer af denne interessante Deel af
Halvøen ville senere følge.
Del her givne Billede er fra den vidtstrakte Deel af Danmarks Fastland,
der begrændses: mod Øst af hiint Rnllesteenshelte; mod Nord ar Liimfjordens
frugtbare Sydkyst, der endnu har beholdt sine gamle Provindsnavne,
Salling-og Harsyssel; mod Vest af de tvende store Fjorde, Nissum-Fjord og
Ring-kjøhing-Fjord, samt af Vesterhavets Flyvesand; mod Syd af Kongeaacn. Detle
Land er væsenlig fladt, dog meest mod Øst og Vest; i Midten hæver det
sig i lange, enkeitviis afbrudte Høidedrag. Dette høiere Land har frugtbare
Strækninger, hvori der endog er Leer i Jordblandingen. Dyrkede Marker og
Enge optage over Halvdelen af dets Areal. Det yderste Belte af den vestlige
Fladestrækning er enduu mere opdyrket; men imellem dennne Strækning og
Høidedragene og atter mellem disse og Uullesteensbeltet ligger Jyllands ødeste
Egne incd de flade Heder, under hvilke Ahlen, saavel Steen- soin Sand- og
Jern-Ahl, strækker sig i lange Drag, og med de spredte Sandflugtsstrækninger,
de saakaldte Indsande. Randbøl Ilede, som Maleren bar valgt til at give som
Bilag til Skildringen af disse øde Egne, ligger omtrent midt mellem
Skjernaaens og Vardeaaens Udspring. Den er endnu ikke af de allerværste Heder;
Ibi Lyngen voxer frodig, og hverken Sandet eller Hungermosset gjør Afbrydelse
deri. Den fattige, af tungt og vedholdende Arbeide bøiede Iledeboer vander
sine tvende eneste Trækdyr, der have ført Ploven gjennem den lunge
Jordskorpe for at gjøre denne modtagelig for Rugen, Havren eller Boghveden,
denne Egns sædvanlige Kornarter, nans tarvelige Hjem see vi noget borte.
Det er opførl af Muursteen, brændte af ham selv paa fri Mark og klinede
med Leer. Det er ikke bygget paa eengang, Driften har udvidet sig: til
Boligen med den nødvendige Vippebrønd er føiet en liden Faarestald, et Rum
for Sludene og Køerne, ja selv en ringe Ladebygning. Det er dog ikke All
af Tegl; Markens Kampesteen liave ogsaa maatlet give Materiale til Væggene;
Lyngen tjener til Dække. Denne er for Nybyggeren paa Heden noget nær, hvad
Sælhunden er for Grønlænderen; den giver ved sin Aske den förste Gjødning
til det vordende Agerbrug; den nærer den lille Faareflok; den giver Strøelse
lil Kreaturerne; den dækker, som vi see, Uuset; den varmer Bagerovnen og
brænder som Lyngtorv ogsaa paa Arnen og i Bilæggerovnen; den bindes til
Koste; den kan endogsaa blive saa stærk, at den kan bruges til Rivetænder.
Det er disse fremskridende Landbrug, der begynde med at afbrænde
Lyngen og at bygge en ringe Hytte til den eensomme Beboer og de tvende
Trækstude, som give lidt Liv paa denne flade, magre Hede, hvorover Luften
selv synes at hvile tung, og hvor Sollyset ofte i hele Dage kun gjennem en
enkelt Skyrift kaster sine Straaler, hvor Vinden øver sin hele, af Intet standsede,
af Intet brudte Magt, hvor Hjeilen idelig lader høre sin pibende Lyd, og hvor
kun Hedelærken angiver en gladere Tone og kun det røde Tyltebær og Gyvelens
gule Blomst en lysere Farve.
c. s. Wil,n.1 Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
