Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Baun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Baun, rettere Bagn; gd.
Rodform forn i <p«^«: se Baak(e).
baxe; vist laant fra t. baxen, der ansees for Iterativ til gt. Vaagen
(stride), men ogsaa kunde komme af backen; cf. e. to box. I Nst. anfsres et
baxa (slcebe, arbeide), maaste fra D. ? Cf. baste.
be-, t. Prcefix, svoektet af bi (nu i Ht. bei). — bebreide, gd. bregdhe:
(fore)kaste — nst. bregda, e. (un)braill; -d- utvivlsomt Suffix; cf. fv. lorebrtl,
og Subst. braFll. — bedage sig. Omtydning af nt. bedaren (gjore rolig), af
übekjendt Etymologi; i Sv. skrives beclarra, der minder om t. Darre: ditrr
(blive Terveir?). — bedrage, Gjengivelse af plt. bedreegen, ht. betriegen (it);
germ. Rod clrliF- clriuz- clrauz-. — bedrove af plt. bedrooven (udtal o) — ht.
betritben (Adj. trllbe); Rodform 6rob sees «omlydt i got. lirobjan (forvirre),
holl. beclroeven (udtal u). Ikke fundet udenfor Germ. — befale af plt. bevalen.
stet Form for develen; gt. bevelhen (stjnle, overdrage), got. lilban (stjule, be
grave); indfodt danst Form, fjcele (— isl. leia) bevarer Grnndbetydning stjule;
germ. Rod l—lb. — befordre, af nt. bevorderen, ht. befordern, af vorder. —
begegne, t. begegnen, af gegen. — begeistre t. — begjcrre: t. bege(h)ren; Rod
som i gjerne. — begynde, Laan af ptt. beginnen; germ. Rod F— nn, ikke oplyst
paalideligt. — behage, af ptt. behagen; germ. Rod baz lioz, betegner Be
tvemhed, som i isl. Adj. ba^-r og i hoire. — Behov, behsve af ptt. Behoof
(— ht. Bebuf), behooven (udtal o); Rod germ. bal tiol, forgerm. Kan Kap
(cf. hceve, lat. eapio). — behcendig af nt. behendich, af Hånt. — sbeklumret,
barbarist Gjengivelse af t. bellommen; -r- ved Attraction til lummer?^ bekvem, ikke af gd. qncemlit, men Laan af t. bequem (af kommen, Rodform
«ruZm). — bekymret, t. ; fe Knmmer. — beleilig af ptt. belegelik (af tiggen). —
belemre: nt. belemmeren; cf. got. Klamma Snare. — Beleoenhed (hvoraf beleven er
extraheret), af os ucorrect dannet forn „Haardnaktenhed"; stiller sig, med sv.
dolelvacl (belelvenbet er vel laant fra D.) ncermest ved holl. beleelcl (urbanuB>,
beleetclbeicl (urbanitaB), mentalt knyttet til leven (leve), og vistnok laant fra plt.
Beleefdichheit „das sich lieb machen" (af leef — ht. lieb). — benauet af nt. be
nauwen (einengen); Rod som i ht. genau; cf. neie. — beramme af nt. beramen
(i Ht. nu omtydet til anberaumen); fe ramme. — bersmme af ptt. beroomen
(o) — ht. beruhmen; germ. Stamme Irrum; heri -m Suffix; Rod bru; med
Suffix -tb i Hrodulv (Rolv), Rudolf; med -8 i rofe. — Bested, besteden af
plt. Bescheet, bescheeden,
ht. Bescheid, bescheiden (se Afsted). — Besteler, af
t. Befcheler, af gt. Schele (Hingst). — bestjceftige as t. beschaftigen. — bestjcere,
-ede af t. befcheren, -te (hvis Rod falder sammen baade med den i scheren
stjcere, klippe, og med den i t. Schar, Stare; cf. e. Bbare). — sßestup (Bedrag)
af t. befchuppen (bedrage), fra Nt. laant i Ht.j — besncere, fordum besnerie (sv.
Bnarja), af Snare. — Bestalling, bestaltet af t. Bestallung og antikt Part. be
stallt as bestellen. — bestemme af plt. bestemmen (af plt. Stemme — ht. Stimme). —
Besyv af nt. Besef (Begreb); Rod som i lat. 3az>ero? — betale af plt. betalen;
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
