Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bulmeurt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32
sammen med et *bulgen, bulgne? — nsk. bolgen, bolgna; gt. „stærkt" Bb. belgen
bale (hovne, vredes); Rod som i Bælg.
Bulmeurt; vel forvansket; i Gd. findes et Bylne; t. Bilsenkrant. Germ.
Rod b— l; fergerm. bb— l; findes i Slavist; lat. lilix Bregne.
bum! primairt Lydsignal. Udvidelfer i bump! bums!; Bums, bumse.
Bund, gd. Botn, som i Sy. og Nst.; -n for -m ifelge a. f. botm (e. nu
bottom), gt. Bodem (nu Boden). Baade t og ht. d ere anomale; der skulde
ventes d og ht. t, da forgerm. Form er bbullll-m-, ifelge -?v>?«^’ (Iste Aspira
tion opgiven, som i ind. buclbna-); Lat. har lunclu3 (af lullnu8).
Bundt, Laan af t. Bund (d i Udlyd forhcerdet) af binden.
Bun(d)tnlllger. Laan af ptt. Buntmaker, der antages at indeholde Adj. plt.
og ht. bunt (droget, nemlig Slind), hvilket af Nogle ansees for Germanisering
af lat. vunetuB prikket, af Andre for extraheret af muB nont-!euB (Hermelin).
Bunke? I Nabosprog med varierende Kjen og Betydning (Hob, Bytt,
Knippe, Benknude, Skibsdcek, Ladning, Botte; Plante). (E. bunen). -k- Suffix,
cf. nst. Bunge, -a i lign. Betydninger. Vel mer end 1 Ord. Aflyd i Forhold
til banz- (fe bante), Bing,?
Bur: germ. bur- (nht. Bauer); vel, med Susfix -r, as bo.
burde, nyere abnorm Inf. til bor. Vbt. turde, med fy. bora, vcere laant
fra, eller combineret med, ptt. boren (o) — ht. gebiihren (celdste T.: giburian),
naglet isl. har byrja (-acla) i Bet. tilkomme (foruden: begynde — fy. borja).
Er Derivatum af Rod til bcere.
Burre, Borre; — fy. borre, e. burr (bur-cloek); og — plt. Bosse (harte
Hiilse)? Rod vel b— r 8(cf. Verste). Se Aborre.
bus! naturlig Interjection; haves i Nabosprogene (bardus er vel opkommet
blot som Rim? nemlig i plt. som parduus; af os laant derfra). — Deriv.
buse.
Bust; muligeu kommet til os fra T.? Gjenfindes i Romanist: it. dosco,
fr. boiB, »clanB Io nluB aneien baB latin boBeum, buBeum, clont I’oriZine e3t
ineonnue», hvormed forudscettes, at det i Germ. er laant fra Romanist. Det
Omvendte var ogsaa tcenkeligt.
Bu(s)semand, med sy. duBe, fra T.: Butzemann, Butze; angives dog i Plt.
med -ss-. Maaste af Interj, butz (— bauz. bums)?
but (buttet), af ptt. butt (Plump), holl. bot: »vit bet Kom.; verz. Bpa. boto
’Btomv’, tr. bot in niocl-bot».
Buxbom: lat. l,uxuB.
Buxe(r) af plt. Buxe, Boxe, „urspr. aus Bocksleder gemacht?".
By (i Nst. ogsaa Bo), af Rod til bo, med Suffix -i- (-j-), hvis Virkning
sees i Omlyden.
byde; almengerm.; biucl-, baucl-, bucl- (: ht. bieten). Fergerm. blraulld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
