Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bælg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Bcelg (bedre med e). Uden Omlyd i t. Balg ("stikte Svcerd i Balgen’’).
Oplest til 2 Stavelfer i e. bellv. Germ. bZIg-. Cf. under bullen.
boende (nu lidet brugt): stramme (boie) ved Hjelp af Baand (— e. bencl);
deraf Bcendfel. — Boendel af Baand.
Bcenk (bedre med e); uden Omlyd i t. Bank; i E. nu benen; i Isl. (til
dels i Nst.) assim. deKK-r. Se Banke, Bakke.
Boer, forn t. Beere, He. med Omlyd af et bZri, endnu celdre germ. bZBi
(forn i Got.); 8 bevaret i holl. deB, besie. Fergerm. bdZB- (i Ind. fortcere).
bcere; germ. d— r: ber- bsr- bZr- bSr- (bur-); iT. nu kun fode (gebiiren).
Fergerm. dd—r: ind. bdar-,
lat. lero. — Deriv.: ber, Ber, -ber, Byrd,
Byrde, Baare, Barn, Barm.
Boerme (bedre med e), maa, som nst. Berm, vcere Laan af nt. Barm(e),
Verm(e), der kan vcere af Rod til bcere (forn t. Hefe af heben); eller af samme
som lat. ler-vere, ter-menturn. (Dette stille Nogle dog sammen med
Bcest : lat. be3tia; ncermest gjennem Nt.: Beest.
bceve. Som ved sy. Kalva taler aabent e for Laan af nt. beven (Isl. har
i : dila ; cf. leve : isl. lila). Ifelge ht. beven, ght. biben, er germ. Stamme
dib-, hvilken man troer at kunne fcette — redupl. Prces. af ind. ddl (frygte) :
bibdemi (Iste Aspiration bortfalder i Ind.). — Derivatum : bcevre.
Bcever, med sy. dalver, Laan af ptt. Form Bever (ht. Biber), der for
troengte den indfedte Form Bicever. I Dele af Norge : Bever (af Biver), i
andre: Bjor, Bjur; ogsaa i Gsv. findes Biur. Lat. Form: liber — ind. ba-blrru
(brun). Reduplicationsform. Se brun.
Bsddel, Laan af ptt. Bodel (0)
ht. Bitttel, ght. Biltet, af plt. beeden,
ht. bieten : Retsbud. — Gt. har desuden et Bitel (af bitten): Indbyder, Citant;
deraf roman. bec!elluB, fr. be6eau, laant tilbage til T. : Pedell. — I e. beaclls
synes begge Ord combinerede (som begge Verber i dill).
bode, gd. boote, af Bod; germ. bot-i-an (derfor Omlyd). — Bode er deri
veret af Vbt. (eller tidlig extraheret af gd. Beter, Pl. as Boot?).
Bodter af ptt. Bodeker (0), ht. Bottcher, af Bodit, Bottich („Bodike" hos
os, nu noesten forsvundet), vistnok (ligesom boutilzuo) af lipotneea.
Bossel, gjennem t. Biiffel, fr. bulle, af lat. bubalu3; /3ov/3«^u3.
Bog. fordum ogsaa Bog (dette tillige: Olden), gd. *Beek, Book. Ligl.
vakler Omlyd i Nst., Gsv. (nu sy. bok), og vel i ptt. Booke. A. S. beee
(nu e. beeed). Ht. Buche. Germ. bok-; fergerm. bnZg- : lat. lZ8N8;
(:
zoa^«ti).
boie, gd.
(fy. nu bosa), nst. beygja, ht. dengen; germ. bauz-i-an,
Caufativ til det hos os tabte biug-an bauz buz-um bnB-anas (ht. biegen bog).
Fergerm. bbauzlr- bbiiZli- s<p«^«, med luzio, divergerer altsaa). — bugne
(bonne) Inchoativum, Rodform buz-. — Boile, fordum Begel, Laan af ptt.
Bogel (0) - ht. Bitgcl, nst. Vygel; Rodform buz-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
