Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Ilißd llaizear. Lret. llager, «laz (>vbenes I^r. clazue)»; ptt. og holl. Dagge er
altsaa ncermest fra Fr.
Dal; almengerm. (ht. Thal). Germ. cIZI-; fergerm. clliZl-; gjenfindes i
Slavist (formelt passe Ho^oz Tag,
Kammer); -l kan vcere Suffix. —
Fra Nt. laant Deriv.: dale.
Daler, Laan af plt. Daler — ht. Thaler; angives at vcere forkortet af
loachimsthal-er (efter en Selvgrube). (Ogsaa laant ind i E.: dollar).
Dam (bet. opr. Dcemning); almengerm. (ght. Tam). Vbt. dcemme treffes i
Gd.; deraf Dcemning. Germ. <lZm-m-; fergerm. ctbZm-m-; mm er vel assimi
leret; ferste m mnlig ogsaa Suffix, til Rod llda? sCf.
hyppigt; H«uv<,3?
Bustads; om egtl. Sammenbunkning? (fammenstilles dog af Nogle med ht.
Tanne, ght. Tan: Skov); Aflyd Z:
i)^le,v Buntes.
Dame: fr. «tame: lat. clomina. (Deraf Damspil).
Damp, vist laant af nt. Damp
ht. Tampf (nu dog Dampf). Ligl.
Caufativ dcempe (egtl. faae til at blive fugtig?). Germ. 6am-v-; fergerm.
ltbam-b-. Cf. dump.
-dan i flladan, hvordan, ligedan; Laan af plt. Part. (ge)dan, af doon, —
ht. gethan. Cf. danne, Daad.
Dlln(n)efoe, opr. Daane(r)-, Genitiv af Subst, af Rod til de (cf. dåane): Ud
doelsesgods (herrelost); isl. clannrle; kaldes etsteds i Gd. „daanet Fce" (»:
Daanedfce?).
Dan- i Danmark, Danerne, ofv. (yngre nn i Dannevirke, -brog). Betyd
ning ikke vis. Germ. llZn-; forgerm. «tbZn-. Cf. Ptt. Dane (Niederung an
Finsten), a. f. (med Omlyd), «lenu (Dal); ght. (med Aflyd) Tener (flad Haand)
— Fe,-»» (flad Haand);? „Flad" her paafaldende, iscer med „Mart" (Groendse),
da Naboegne til begge Sider ere i samme Forstand stade. — Dannebroge?
indeholder vel et med droget bestegtet Subst.? cf. nst. Brooka (broget Dyr).
dangle (Omlyd i t. dengeln); Astydsform til dingle. Cf. denge.
danne, med fy. 6ana, af -dan (f. d>): Ntr. dant, udvidet til dannet, og
ovrige Vbalformer supplerede.
Dannemand, i vor Forestilling attraheret til Dan- i Danmark, men led
forhen, forn i celdre Sy. og Nst., Donde-, Dande-, (Perfon af „bedre" Stand).
Hed i Sy. og Nst. ogsaa dugande (duende) Mant». Ansees af Nogle for for
vansket Heras, af Andre for Part. af et tabt Vb. — plt. doon, ht. thun («dret
tende, duelig), eller for Laan af ptt. Part. doonde (forvansket, som Dotter til
Datter). Udvidedes, som andre Partt., prcedicativt med -s: han er dandis,
dcmnis (Gram. § 133).
dan(d)se; nu i Germ. vist gammelt Tilbagelaan fra Romanist (it. clan^nre,
He), hvor det synes laant fra Germ., ifelge ght. dansen, Iterativ til Rod i
dehnen (Aflyd i gedunsen). Germanerne kunde haanligt betegne sydlige Folks
feminine Dandfe som Strcekken Ben, og Romanerne acceptere dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
