Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Flok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Flok (kk); findes i Nabosprogene; plt. Vlocke (Schar). Etymologi uvis.
Hvis det er germ., er 2det k vel (assimileret?) Suffir, og Rod maaste (med
Aflyd) forn i eet af Ordene Flage (s. d.).
tenke paa bug-, flyve, som
om Flok egtl. var Fuglesverm).
Sne-, Uld-Flok(ke) er vel Laan af t. Flocke, der snarest er Laan af lat.
lloeeuL. Er det derimod indfodt germ., da indeholder det vel en Assimilation
og er’ af Rod til eet af Ordene Flage, mulig det fordum med k, da Nst.
har Flooke (filtret Gjenstand; Aflyd 5).
ville ogsaa her hen til Rod
M.B- : flyve).
Flom (Overfvommelfe), Laan af nst. Flaum; au er i en stor Del af Norge
nu blevet til eu Lyd, der ligner o. Suffir -m til Nod, ikke forn i Flod, men
forn i e. bow, hvorom se under Flod. — Flomme (Fistefedt He.) (Flommesild)
er Laan af nt. Vloome — ght. Vlonm, hvilken sidste Form er aldeles samme
Ord som nst. Flom, Flaum, men med anden Anvendelse.
en Flor : lat. (No8) bor-iB. „Flormel" — e. bour ?: bo ver ol wbeut; fr.
lleur (de lurine).
et Flor (Toi), af t. Flor, „nach holl. lloerB° : »wuurBcbi^nli^ vun bet
lr. veloul8«.
Flos, flosset ? Knnde passe til nst. Flos, Flus (Skjel, Håar), men tor
dog ingenlunde stilles fra e. 11033 : »Itul. llo8eio; boBeiu Betu : boBB silk; lrom
Lut. ud^. buxuB». Skulde Ordet, ogsaa i Norge (med Isl.), gjennem E. stamme
fra It. ?
Floskel gjennem T. af lat. boBculuB, bo3ce!luB lille Blomst.
flot, som i Ht. laant fra nt. vlot (flydende); cf. e. u-bout ?: on bote
(Dativ i g. E.). „Leve flot" o. l. er maaste nermest t. Studentertalemaade
(ikke paa Grund el. for Anker : übunden, ugenert).
flou, flau, Laan fra T. „Lehnwort des 18. lahrhs, aus ndl. buuxv matt".
Holl. l (ilke v) tyder paa Laan. "ln welke b^trekking dit Btuut tut olru. buu,
boi, nlru. bou, enz. bew ’xuebt’, iB, evenu>B de vroegere BeBcbiedeniB, onbekend».
I Plt. anfores flau (matt) hos Liibben og Audre. Betydning ’forlegen’ fynes
opkommen i D., og er vel fra D. overfort paa nst. flåa, der nu kan betyde
forlegen, men alm., som i sv. Dial., betyder flad, udyb, aabenmundet, m. M.
Hvis flau er germ., maa Roden vel vere som ie. bow, se under Flod. Om
nst. flåa er af denne Rod, kan neppe afgjores.
Flue, fordum Fluge, af Rodform Mg-, af flyve. Meu t. Fliege, e. by, af
Rodform biug-.
Flugt, Laau af t. Flucht; i Plt. bruges dette ogsaa for ht. Flug (der i Gd.
ligl. maa have hedt
forn i Nst.).
flunkende er vel Laan af t. flnnkernd? Molbech opforer dog Vb. flunke,
og Sb. Flunk.
flur, tydst Genitiv, af Flng (i Flugten), ligefom Slax (Schlags).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
