Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fraade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Fraade, gd. Frode, nst. Froda, e. lrotb, skulde give germ. lrutb-; og nst.
Fraud, gsv. Frodha, germ. lrautb- (er e. lrotb laant fra D., fees ei, om
Dentalen er germ. tb eller d). Seer ud forn en Rod, forgerm. pru prau med
dentalt Suffir. — Sy. lrad^u. gsv. Fradha afvige (u af uu?>. Se frodig.
fraadse af plt. vraat-seu, med Sb. Vraat-s, (neppe af ht. Frasi, men)
Rodform lrut af vrete vraat (— ht. fresse frasi; o: eten, essen med et Prefix
fr- — got. Prefix tra-) med iterativt Suffix -8-.
Frngt, et nt. Ord (plt. Vracht) af uvis Oprindelfe (ogfaa laant ind i E.).
Man jevnforer i eldste Ht.: Vreeht (Fortjeneste), vreehton (fortjene), og formoder
et germ. lra-ailit-, Rod forn i eie.
Frakke; ikke oplyst. Uvist, om fr. true og lroe egtl. ere Eet. troe, med
e. lroeli, aflede Nogle af lat. boceus (Uld).
frank : fr. lrane 3: frankist, horende til den uafhengige Stamme (FrankeForbundet tog Navn af et Ord Franke : Spyd). Italiensk Form: franco.
Fred (almengerm.); gamle Former i T. udvife, at germ. Stamme var
lrltbu-, forn tor deles i Rod lri (forgerm. prl, elste) og Suffir -tbn.
Fredag, med gsv. Freadag, gust. Friadag-r, Laan af oldtydst Vriadag (-tag),
Overfettelfe af dieB VeneriB. Vria — oldnorst Frigg (forgerm. Rod pri elste;
gg phonetist Udvext). I isl. Mythologi fpaltet til 2 Perfoner : Frigg og
Freyja (dette egtl. Titel — Frue).
Fregne, gd.
nst. Frekna (fy. nu gjerne trukne); andet Suffix i
e. lreekle. Germ. lr—k-. Forgerm. pr^B- ikke til at finde.
:
Fre^xvog fpettet).
freidig : t. vreidig (ogfaa plt. ifolge Lilbben), nu foreldet, undtagen i
Dialecter; betyder : treulos, abtritnnig, wild, kithn; Vreide : Abtritnnigkeit;
Vreidare : Apostat. Indeholder maaste famme Prefix (kra) som fr-esfen; ifaafald
stulde fr-eidig egtl. betyde : affalden fra Trostabsed. Det er af os aabenbart
blandet med freudig.
frels, Adj., af fri-hals; alt i Got. et Sb. lr<-lialB Frihed. Deriv. : frelfe,
Frelfe.
frem; gd. fram som i Sy., Nst., Gt. Svarer formelt til e. lrom. got. tram,
der betyde fra (f. d.). —
„Fremtoning" kan ikke anerkjendes for at
vere et Ord).
fremmed, Laan af t. vremede, vremde (nu fremd), i eldste T. vramadi,
af Adv. vram (frem); fremmed betyder opr. fjernet.
fri, Adj., der forudfettes af frels (f. d.), fynes tidlig forsvundet (eller
nesten forfvnndet) i D., Sy., Nst., og fornyet fra Plt. Vbt. fri har neppe
nogensinde veret helt af Brug; Anvendelfen ’fri til’ er vel t. Forgerm. pri
betyder elste, hvorfra Overgang til begunstige He. er forstaaelig. Vet. liber
udgik fra Bet. amical, idet Germanerne ikke vilde anerkjende Venstab med eller
mellem Ufrie.
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
