Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - gale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
tyder Gllvl. Maa vere laant ind i Germ. ifelge celtiste Former som zubul
(Gaffel) og lat. Fubaluß (Galge). Cf. under Gavl.
gale, forhen i Pret. gool galen; dette Particip forkortes nu til gal i Bet.
afsindig (egtl. ineuntutuB, enebunte). Germ. Ful- Ful-. Forgerm. Fbul- <-r-);
kunde mulig minde om
Svale,
Skildpadde (Kvekker?; el.
Resonant? nemlig m. H.t. Skallens Egenstaber:
kan ogsaa betyde Lyra). —
Tabt og literairt fornyet Derivatum: Galder. — Cf. gjalde.
Galde, gd. Galle; ligl. ll i andre germ. Sprog. 2det l maa vere et
(assimilerer?) Suffix. Germ. Ful-; forgerm. Fbul- <Fb>v):
i Lat. med II:
lei lelliB (Labial af labialiferet Guttural). Cf. gul.
Glllderhamp se gold.
Galge; almengerm.; ikke videre oplyst.
Galle (Svulst), hvortil vel horer Galeble, er vel, med t. Galle, e. Fall,
Laan fra Romanist (it. Fulla) (ialtfald er laant til en af Siderne).
Galt; da -t vist er Suffix (germ. -tu-; derfor isl. 0 : zolt-r), og Rod
da bliver F»1- (fe gale), er der gjettet paa, at Galt betyder Grynter (cf. gjelts
3: gjo, id. Dial.). Andre henfere det til gilde, hvad ikke overalt passer til
Betydningen, end mindre ved Fem., f. Ex. jydst Gylt(e) : So der forste Gang
faaer Grife.
gammel, gd. gamel; findes i D., Sv., Nst., A. S.; i Plt. gammelen (alt
werden); germ. Furn-ul-; forgerm. Fbuin-al-; ikke oplyst; feer ud forn Aflyd til
-gom (i Brudgom), nst. -gume (lat. bomo); kunde med dette henfores til
samme Rod som
paa el. til Jorden, lat. bumuB Jord; cf. buni-i!is,
Hs>3«u-»^o3 (?) lav, ved Jorden (<?- ansees af Nogle for Udvext); gammel maaste
da egtl.: nedboiet, fynkende?
Gammen, gd. *Gamen; Verbalsubstantiv, ifolge nst. gama (more); germ.
8»m-, forgerm. Fbum-, forn i foreg. (bomo). Maaste da egtl.: Holden ved Sel
stad? — A. f. Fumen har nu i E. (Fåme) antaget nye Betydninger.
Gane; Nst. (og fv. Dial.) har Fem. Gan (Gab). Ntr. Gan (Gjelle; Fiste
hoved), gana (strekke Hals; "vel egtl. gabe"). Germ. F»n-; forgerm. zbun- 7
«.^«v-o, gabede (Pref.
3: ebanio); -n- heri maaste Suffix, cf.
(3: eba-^,vo8?).
ganske, laant fra T.; stemmer nermest med holl. Fun3eb; plt. gans, ht.
ganz. Uoplyst.
adverbial Formation til germ. za-und-i-an, gt. g(e)enden,
fore til Ende?).
Gante (Tosse; om opr. ung Person?); gante; foreldet : Gant (Fjas).
Fem. Gjenta haves i nst. og fv. Dial. Hvis Bet. Tosfe, Fjolle er den op
rindelige, kunde den minde enten om germ. Ganta (ifolge Plinius) : Gaas (f. d.),
holl. Fent, eller om nst. ginna narre, der congruerer med t. -ginnen (begynde),
og kunde vere Udvidelfe af forgerm. Rod Fbun- i Bet. drive.
Garde, af fr. Furde, af germ. -wurdan (nt. warden, ht. warten, gd. wardhe).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
