Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - gedigen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
(Rodform bur-) : bere sig, holde sig. — gedigen, ht.; opr. Perf. Part. til
gedeihen. — Gefreider (dt) : ein Gefreiter : vom Schildwachstehn Befreiter. —
Gehalt : ht. : halten. — geheim : ht. : Heim. — Geled : Plt. Gelit (-des;
aabent i) — ht. G-lied. — Gelender : ht. Gelander „zu mhd. Lander, Stan
genzaun" (i vor Bevidsthed attraheret til lehnen). — Gemak : Plt. Gemak, ht.
Gemach, med Adj. gemak, gemach (magelig, bekvem). — Gemal : t. (se formele),
gt. Gemahele, af gt. Mahel — d. Maal (Tale. Contract, He.) — gemen plt.
— ht. gemein; germ. (og got.) zu-muin-; cf. lat. eoln-inun-i8; Vocaler forn i :
«een, einer, got. uin-3, lat. un-üB. — Gemiise ht. af Mus (Mos, Grod), ght.
Muos, germ. mi)B-. — Gemyt ht., af Muth —d. Mod. — geraade : gerathen
daniseret. — Gesandt t. Particip af fenden. — Gesims ht.; ght. Ge-Simeze;
meget gammelt germanisere! Laan fra Lat. (Bimu architectonist Rand) er sand
synligt. — gestjeftig : t. : schaffen. — Gestell : t. : stellen. — gesvindt, Laan
af Plt. geswinde, ht. geschwind(e); germ. Bwin-tb- hurtig, sterk; cf. under
Svend. — Gevalt : t. : walten (se volde). — Gevandt : t. : wenden. —
Gevinst Plt. — Gevir; r uegte; egtl. Pl.? Gevi’r?; ht. Geweih, ght. Gewiige;
mlln zieht es meist zu Wz. wig kampfen"; altsaa : Vaaben. — Gever : t.
Gewehr (Verge).
Ged; gd. Geet som i Sv.; nst. Geit, ht. Geist, e. Fout. Germ. Fait-;
forgerm. zbuid- : lat. buedus. — Gedehnms; har ogsaa hedt Geding — sv.
FetinF, isl. FeituuF-r; utvivlsomt af Ged; -hams vel af, hos os tabt, i Nst. og
Sv. bevaret Vb. hamsa (famle, sjuske; vel egtl. fare ustadigt om); el. Hams
(Ham)? Et foreldet Gedehvams er et andet lignende Compositum (hvimse).
geil, Laan af t. geil (fordum : frodig, glad); germ. (og got.) Fuil- (a. f.
Zul). „Sterkt" Vb. gt. giilen (übermuthig sein), germ. Fil- Fuil- Fll; holl. Fijlen
gjere; nst. Giil (gjerende Bl), ogsaa Gil (l); hertil kan hore gd. gilie (lokke),
Rodform Fil. Forstjelligt i Romanist er Laan herfra, som fr. Falant, Part. af
fordums Faler (8e rHonir). — Hermed fynes ikke at kunne combineres nst. Geil
(Vinkel, indhegnet Vei), Geila (aabent Rum i Skov; lordfordybning), Gil (>;
Bjergkloft); -I- i disfe er maaste Suffix? Cf.
(Lebe)?
Geist, geistlig, er t. (plt. hedder ogsaa Geest).
(8t indeholder flere Muligheder).
Germ. zaiBt- ikke oplyst
Gemse, ht. ; om ght. Gemeze, Gamz, er Laan fra Romanist (it. eam.o2xa,
fr. ebanioiB>, eller fra Cellist, eller omvendt fra Germ. til Romanist, er uoplyst.
Geest (hsiere sandet Land indenfor Marsk) er et nt. Ord; i Frisisk Gast;
germ. zai3-t-; cf. i eldste Ht. Geisiui (Ufrugtbarhed) ?
Gi, at gi (gjerne omfortolket til give); horer til e. to zu> ’at forstotte’,
Fuv-rope : »Bpan. zuia, vb. Fuiar, to Fuide Cleutonie)».
gid 3: Gnd give at el. det.
gide (opr. faae); gd. gite gat gaate giten; nst. gjeta el. gita; e. Fet. nt.
geten, ht. -gessen. Germ. F’’t-(l) Fut- Fin-. Forgerm. Fbud-; cf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
