Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - grine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
bestryger, pletter,
Salve. — Grime (se Molbech); samme Betydninger
har nst. Griima (og kan desuden betyde Fading o. L.); a. s. Frlma (-e?> anfores
lun med Bet. Maste (opr. Ansigts Bemaling). — Af famme Rod : nst. Ntr.
Grum (fin Nedbor), Mase. Griim, Fossegriim (Vandvette; tenkes maaste
med tilhyllet eller med stribet Ansigt); sy. Dial.: Griima «Fet som i pannan ar
teellnad med Bvurta strimmor»; cf. rod-, sort-grimet (se Molbech). — Ikke at
blande med germ. zrimm-, se under grum.
grine, opr. sterkt; Ipf. gren findes endnu; nst. grein. Gt. grimen (ht. nu
greinen). Germ. Flin- Fram- zrln- (e. Froan er Derivatum af Rodform Fram-).
-n- muligvis Suffix? cf. nst. grifa (grine, vife Tender). Forgerm. Fbr—
ikke fundet i Bet. vise Tender.
Grindhval „feroist" (Aasen); Hvalgrind er: „Rette af Hvale, forn for
folge en Fistestiim" (Grind betyder Laage, Gitter).
Gris (den Graaborstede?); synes ikke at kunne stilles fra t. griis, Griife
(ht. nu greis, Greis) (optaget i Romanist : fr. FriB gråa). Betydning kunde
lige godt gaa over fra gammel til gråa, og omvendt. Germ. Fris-. Forgerm.
FbraiB- ikke fundet. Hvis -8- er Suffix, bliver Roden forn i grim, Grime He.
(f. d.), og Grundbetydning da tilsmort.
gro; findes ogsaa i T. : Plt. grooien, ght. griteien, a. s. Fro-wan (e. Froxv).
Germ. Fru-; forgerm. Fbru-; cf. lat. FIZ-men Gres (Fbr- lan i Lat. blive til
Fr-). — Deriv. gron (f. d.); Grode — nst. Grooda (Fem.), plt. Groode (Mase.).
Gros : fr. FroBBe stort Dusin. — Grotte, gjennem T. og Romanist (fr.
Frotte) af ilavc??-^.
grov, Laan af nt. grof (-ve). Ifolge ht. grob skulde germ. Form vere
Frub- (cf. nst. gruffa, arbeide grovt); den seer ud som Aflyd til Fliub- (se
Grever); imidlertid kunde F- vere Prefix; i Ght. treffes strevet gerop, hvad
dog ikte er afgjorende; et germ. Fa-brub vilde vere Aflyd til a. s. breol, isl.
bljul-r, eldste ht. (h)riob : skrubbet, stabet, Iepl08U8; grob synes dog snarere
opr. llt betyde tyl. Cf. flgde.
grubbe (Korn); cf. nst. Grubb (Sammenbunkning; grov Karl), Grubbe,
-a (grov Perfon), grubla seg (blive til Gryn), m. st.; item e. Frub (rode)?
Germ. Fludd-; bb kan vere flere Assimilationer, som af bn (cf. foreg.), af pn
(cf. nst. gruupa graup : male grovt; ht. Graupen? p fra Nt.; skulde i Ht.
ventes med f).
Grube, gruble fe grave.
Grud, obfol.; indbefatter vel baade gd. *Gruvt og *Gryyt
nst. Gruvt
(Grums) og Grjot (Sten). Germ. FrM- Flint- zi-unt- (fe Grod) Flut- (: ht.
Grittze). — Deriv.: Gryde — nst. Gryyta, germ. Flint-i-Zln)- Stenkar. Vb.
grudte, grudtet.
grue, Laan af Plt. gruwen (ht. nu graven). Germ. Fru-. — Gru er vel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
