Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hofte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
indeholder Forestillingen Krumning, og derncest bl. A. Ophobning, Tykkelse;
5^«3 betegner Terning.
hofte; fra Nst.?; der transitivt, Sideform til hefta; Passiv hoftast (sinkes).
hoi! primairt Lydsignal.
holde, gd. halde, Part. halden (Imftf. maa engang have lydt heelt, Pl.
heelde). Almengerm. (ht. halten; holl. nu nouclen); germ. (og got.) N216-2N
(got. Ipf. ne-nalcl); et fprgerm. Killcln- er ikke fundet; -clii- maa vcere Suffix;
Rod K»! (cf. iSoi).xo^«s?). — Gammel Imperat. halt!, holt! (dette som i Plt.)
tjener nu som Interj. : holdt!
Holk, Nt. Holk, Hulk, e. nullc : »I^o>v. l. nulc», Irulc2B, liulcuZ : o^xa^
a sdip >vdiclr i8 toxvccl : e^etv to clrllw».
Holk (Ring, Hylster)?
nst. Holk; item Hylke (Kar); Hylk (Natkappe,
„vel egtl. nt."). Med Suffix -k- af hylle (med hul, s. d.)?
Holm; i Nst. ogsaa Holme („svagt"), ?: nolni-3(n), stemmende med lat.
culmen. Seer ud som Aflyd i Forhold til Halm (s. d.).
Holt (forceldet, undtagen i nogle Stednavne og andre Composita, mest
tydste : Ibenholt o. l.); i Ht. Holz; holl. nu Irout. Fprgerm. K—lcl-, som i
(Gren). Seer ud som Aflyd i Forhold til Hjalt(e) (s. d.).
Honning, gd. Huuug og Hunung; ligl. holl. doniz og Ironinz; plt.
Hounich; Hc. Germ. nun-, liSn-; fsrgerm. K3n-; Nogle anfere ind. l^an»Korn, xovt§ Sand, Stov, da Honning er grynet.
hoppe; almengerm.; (ht. hiipfen med Omlyd). I germ. Kupp- kan sidste
-p- vcere assimileret Suffix; et fergerm. Kun- med saadan Betydning findes i
Slavisk. — Hoppe sees ikke, at knnne lMe andetsteds hen. — Grceshoppe
(sv. zr^zdonna nu Fem.; ust. Grashopp, Masc.; a. s. BlNBNovva, Masc.).
Hor; germ. Iwr-, fprgerm. K»r-, congruerer altsaa med Rod i lat. c3ruB,
hvlld dog ikke udelukker andre Muligheder. Men kun uvisse Gisninger haves.
Horde, indkommet i Romanist, E., T., fra Orienten: »r. liorcle : I’urK.
orclu, a cgmn : ?erB. oi du, n court, cllmn, liorcle of "ll»rt<irB».
Horke (Fist)? Hedder ogsaa i Nst. Horka og Hork.
Horn; almengerm.; germ. norn-; fergerm. K— rn-, som i lat. cornu; -nu
Suffix; cf. xe^«s; cf. Hjerne, Isfe. — Derivatum : Hjerne.
Hors og Nos (?: Hross); almengerm.; Vatten mellem de to Former (f. Ex.
nst. Hors, Horsa og Rossa). Man antager Rod som i lat. ourrere (for cursere),
altsaa Hors (cursor) for den celdre Form.
hos (kort lukket o — aabent u; i Sv. og Nst. 00, om ved yngre For
lengelse, fprst i betonet Stilling?). Anfores i Nst. kun i et par Talemaader :
nm i Hoos, sjeldnere um i Huus, istedetfor um ihjaa ft: uafgjort). Maa vcere
et Nomeu brugt som fr. cncx af c«Bii; forlceuget Nodform c»- vilde i Germ.
vcere Ir«8-, men kjendes ikke. Den gamle Formodning, at det er Hus for
vansket, bliver da den rimeligste. sMan har ogsaa tcenkt paa Hanse ?: Forbund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
