Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hvede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
oa-w8 skarp, listig,?). — Deriv. : hvcesse, germ. dwaßß-i-an. — Det gamle hoote,
heete, fornyet hos Digtere som hsde (true), sy. dota, nst. hoota, heeta, er
ifelge got. d^vuyan (true) Aflydsform til d>v»t- (cf. eo3 outiß, hvis t er
Sufftx?).
Hvede; gd. Hweete, som i Sy.; nst. Hweite (nu Kv-); nt. We(i)te, ht.
Weize (nu -en). Germ. Kwait-, Aflyd i Forhold til dwit- hvid.
hveden, se hvo. — hvege, obsolet, se Vcegelsind.
Hoene — sy. dven, nst. Hvem (nu Kv-). Aflyd til hvine? Kaldes ogsaa
Hvinegrces (se Molbech).
Hveps, VepS VeSp(e); i Germ. vel Laan af lat. veBva; 8n omscettes til
dels : a. s. wNvB (e. nu
antage indfedt germ. wavB-, vvalL-^.
H- er phonetist Udvcext (nu i Nst. K- : Kveps, Kvefs) (nu stumt i D.).
hver, findes i D., Sy. <dvaile>, Nst., samt i Got. <dvar-^i-8): Afleduing
ved Suffix germ. -ia- <^a-) af dwsr hvor. Er i Got., tildels endnu i Nst.,
interrogativt (hvilken? egtl. : hvor-vcerende?).
Hvergarn vel for Hvervgarn (fnoet Garn; V. S. O.).
hverken; bestaaer af hvert -s- negtende Suffix ’"-gi -j- en Tilvcext -n :
hvert ikke; hvert er, alt i Gd., traadt istedetfor et celdre hwaar-t, Neutrum af
tabt Pron. hwaar (findes i Nst. med Isl.) — e. vdetder, got. Kwatdar hvilken
af to, hver af to. I celdre D. er hwerken endnu Pronomen (som e. neitder) :
Hwerken dere ): Ingen af de to; Hwerken, han eller hun, kom.
hverve, opr. vende (Ipf. fordum hwervde); med tabt „stcerkt" Vb. : hwerve
hwarv (vende sig) — ht. werben (fra T. er laant Bet. staffe Soldater). Germ.
dxv—ro- : e (I) 3 g (ii). Fergerm. czuarod-; gjenfindes maaste i lat. eoro-is
Kurv, cu-ourd-ita Grceskar (kunde se ud som secundair Rod i Forhold til den
i oor-ona, our-vuB,?). — Hverv, Solhverv; Bet. Geschiift fra T. (plt. Werf,
Ntr). Verft, Laan af ht. Werft, der er Laan af nt. Werf (Masc., ogsaa Ntr.;
Kreds, lordhei, Dcemning, cko.)> foreget med uegte -t;
a. s. d^verk, e. vdarl.
Hvirvel, germ. dwirb-il-; hvirvle. — hvirre, nu sjeldent, maa vel slaa
for hvirve?
hvi, se under hvo.
hvid, gd. hwiit; almengerm. Germ. dwit- (ht. nu weitz). Aflyd trv.lt- i
gnst. Hvitil-l, nu Kvitel (hvidt Teppe). Aflyd dvalt-, se Hvede. Fergerm.
«Mcl- c>uai<l-, hvori -cl- vel er Suffix; ind. ovvit- glindfe, cvveta- (e — ai) hvid,
med Snffix -t-; ind. owincl- vcere hvid. — Deriv. : Hvide, Hvid (Adj. forn
Subst. : hvid Ment), H v il lin g (gd. Hwiitling), h vidte, h vidne, Ko
hvile; germ. dwil-; ht. nu weilcn (ght. ii), med Sb. Weile; den t. Bet.
Tid, lade Tid gaa, behever ikke at vcere den celdre. Er -I- Suffix, gjenfindes
germ. dws-, fergerm. hui-, i lat. u.ui-e8 Ro.
hvilken, se under hvo.
hvine; — sv. dvina dven; nst. nu kviina kvein; a. s. wdinan (e. wdine).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
