Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Høne ... - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Hene, Hens, se. Hane. — s„hense" I: plt. hensen : betale for llt komme
ind i en Hanse, Forenings.
Horr; strives i Nst. Horr (isl. dor-r, Dativ dorvi); plt. Har, celdste ht.
Harv. Germ. Stamme diirvvla)-; Rodform dar-, vel Aflyd til dar- (Håar, f. d.).
hsre (gd. Preet. heerde heerd); i Nst. : heyra. Germ. (og got.) nauB-i-an.
Fergerm. K»UB- s^som Nogle sege i «xov«, herer, med elideret 8; ogsaa antages
«x for Prcefix, levnet i Germ. som d-, og auB- seges da videre i Dre, s. d.,
og i auB-eultare, auclire^.
Hsst; i Nst. Haust (Masc. og Ntr.). Neppe oplyst. Hvis -t er Suffix,
cf. nst. Haus, Hause (Skyhob), huslen, husken (styet og kold)? Germ. -Bt
iudeholder flere Muligheder; f. Ex. fergerm. <ld-t, cf. >!«v>3-<» stjuler (: Ind
bjergning). Afgjerelse synes her umulig.
Heved, Hevde, Hevedsmand, Hevding, se Hoved.
Hovl (i celdre D. findes Hevl); nst. Hevel og Hyvel; sy. dvtvel. Maaste
fra T. Plt. Hovel (o), ht. Hobel (i Dial. Hubel). Neppe oplyst. Rod passer
til hceve.
I. Har i Tid fer Literatur hedt Ir (som i Ht.), med Dualis It. Ir
hed vel endnu langt tidligere jis; dog i Got. jus (cf. ind. ju^am). Eder hed i
Got. i2WiB.
i-, Prcefix, af celdre e- : ihvo, ihvor, imedens, He,, er omtalt under ei
(og Gram. § 100. 123. o.).
i; -n ndfaldet; sees i t. og e. in — lat. in, «;(/). — igaar, se Gaarsdag;
igjen, igjennem, se gj-; ihjel ): i Hel, se Helvede; iscer, se scer; itu,
se to.
(Ibenholt, rettere Ebenholt, gjennem T. af lat. eoenuB).
Id (Syssel); ligl. Sv:, nst., isl.; med i (ikke ii) (om germ. Icl- el. !td-.
sees ikke). Kunde here sammeu med Prcefixet lcl- (se Etmaal)? Kunde staa i
Aftydsforhold til idel? Begge Dele forenelige, ifald Prcefixet ikke er fergerm.
at-, men har Urvocal I ?
idel, Laan af plt. iidel — holl. iMI, e. idle, ht. eitel. Germ. icl-al- (fer
germ. aild- el. a!t-?). Grundbetydning snarest : gjentagende; derfor dels : for
gjceves gjentagende (: unyttig, tom, indbildst), dels : uforandret gjentagende
(: ens, blot og bar, üblandet). — idelig : nst. lideleg (isl. ikke i, men
iduliZ-r, forn om det herte til Id).
Idrcet; vel — sy. idrott, isl. ltdrott (Fem.; indevet Fcerdighed), der vel
herer sammen med isl. tdrott-r (Masc.; Kraft, Udholdenhed), nst. Troott, a. s.
tlirok-t Arbeide; 6 og germ. dt, indeholde flere Muligheder.
Igle (forhen Igel, Egel); ligl. nst. (Masc.); plt. Egel, Ile; ght. Egele,
celdste ht. Egala (Fem.), nu ht. der Blut-Egel, -Igel. Germ. eZ- (lz-). —
Vel beslegtet med plt. Egel, ht. Igel, celdste ht. Igil (Masc.) : Pindsviu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
