Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kasse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Kasse, gjennem T. af it. ea3Ba : lat. eaz»Ba —
er fr. :
«aBBerolle, ester Nogle af t. Kessel.)
kaste; sy., nst. kasta (e. eaBt, fra D. ?); er vel Iterativ, med -t-, til nst.
kasa, se Kase; cf. lat. B^s-t-are?
Kaste, gjennem T. fra Romanist, hvor det henferes til lat. eaBtuB, -a (ren
Race).
Kat, almengerm.; ogsaa i andre europceiste Sprog K— t, altsaa laant fra
et af dem til Germ. Opr. fra Africa?
(Kaudervelsk ?: ht. Kauderwelsch, vel for Chur-Welsch? d som i haudern,
phonetist Udvcext; Vb. kaudern, plt. tuuderen, holl. Kuiren, maaste extraheret.)
(Kavlli?; L. Meyer: „muelig opr. for Kazavaika";?; der bet. : „russist
Kvindeoverklcedning uden Ermer", og altsaa lidet passer. Mon Semands
misforstaaelse af holl. Kavane?, forslidt gammelt Stykke; egtl. gammel Hest.)
Kavring ? „mest brugeligt i Norge" (Molb.); findes i sy. Dial. Aasen:
„Ordets Rod er dunkel, maaste fremmed"
Bagers Navn?), hvormed Hen
ferelse til nst. kava (dyppe) afvises. Betyder i sy. Dial. tillige Sengedcekle,
og da as Rietz henfert til e. eoverinB> Skibstvebak kunde ombord bencevnes
saaledes, nemlig prcesenteret liggende som Laag paa Kop eller Talerken.
Etym. : Kagering; umulig i Nst. og Sy.).
Kegle, Laan af t. Kegel, celdste ht. Kegil. Germ. KaB-il-. (Cf. i ht. Dial.
Kag : Kaalstilk; ?). Ikke oplyst videre.
keise, obsolet, Laan af plt. keese — ht. kiesen, d. kyse (s. d.).
Keiser, gjennem T. af 6ae3ar.
Keite, vel gd. Particip
brugt forn Subst., og keitet da dannet af
dette Subst.; gd. *keeke — nst. keikja (vride He.) (et nu glemt d. Adj. kei —
nst. keik, vreden). Rod Kai, fergerm. B^’ (naglet nogle Redder fremtrcede med
og uden 3-, er Sammenhceng med lat. BeaevuB, der directe betyder venstre,
«sandsynlig). Af samme Rod : nst. kei-v, vreden, Kei-va, sy. Dial. Kjeeva
(Keite). Se Kighoste, kige, Kiv.
: t., af e. eateder.)
Kid; ligl. sy., nst. E. Kid (der ikke er Laan fra D., hvortil vilde krceves
-td; indfedt e, K behever ikke at blive til cd) viser, at germ. Form er Klcl
(„Thema" : Kidia-). Fergerm. B^-cld-. (Ht. Kitze enten med Suffix -s-, eller
af germ. -tt- af -d-t-).
Kighoste (ii); gd.
— ust. kiikja, sy. Kika, ht. nu keichen (forvaustet :
keuchen) : anstrenge, egtl. vride sig (ester Veiret). Som nst. keikja Derivatum
til figde. (Et andet Compositionsled i holl. KinKnoeBt, e. cdineouBn).
kige, gd.
keek — nst. kiika leik, sy. Kika, plt. luken keek, holl. nu
Kikken Keek; egtl. vride sig, strcekle sig (for at se). Germ. Kik- KaiK- K,K-.
Fergerm. 8-(3>- 2i i; se Kighoste, Keite. — Nu ogsaa kikke (ikke gg); Gram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
