Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kvalk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Quar", istykter, men tun efter Moth. On arr e, Smaais, turde nu regnes som
forceldet).
Kvalk, Kvaltved (Plante)?
Kvalm, Kvalme, kvalme, kvalm,.
Laan fra Nt. til os og til Ht.;
„Vorgeschichte unsicher". Vel af qualen, neppe af quellen; a. s. exvealin betyder
Pest, Drab; ligl. Qualm i celdste Nt.
Kvas, kvase; sy. <ivaBa: plt. quasen betyder cede. Mnlig af lignende inter
jectionelOprindelse som Kvabbe, kval, He.; isaafald kunne plt. quessen, quetten,
gt. quet-sen (nu ht. quetschen) vcere Variationer. Dog er ialtfald Paavirtning
fra Romanist trolig : fr. c>u2Bser (nu eaBBer) (hvoraf e. c,uasl,), af lat. ciuaBBare,
<luatere. — Knase (Fartei) kunde here hid? kunde egtl. betyde Vandbeholderen,
hvor Våndet Pibler ind og ud. — kvceste (e) kan vcere opstaaet af celdre
<cf. miste o. l. : Gram. § 102. e.). — Tcenkeligt er Slegtstab med Kuast, der
nu er Laan fra T., efterat et celdre d. Quast blev til Kost (s. d.); Ght. har et
aflydende Queste (ligl. Wedel, Laubbiischel). Her er imidlertid sandsynligvis
laant fra, ikte til, Slavisk, hvor elr>v«Bt, elnvoBtu, Ku3tu, He., foruden Badequast,
Vesen, tillige betyde Schrocmz, Unkraut, Gebitsch.
Kveld, at kvelde(s); ligl. nst. (sy. nu qvallj; mangler i T.; -d vel
Suffix; Rod da <zu—l-, forgerm. B^—l- l>’): cf. ind. 3>v»l-, 8""»- (glode) ?
Kverk, tverke; Kverke (Sygdom); ligl. nst. Kverk; celdste ht. Querka
(e ikke Omlyd). Germ. yu—rk-; forgerm. 8("’)^r8’! lat. BurBeB Svelg;
ind. 82l8»ra Svelg.
Kvern; ligl. nst. (sy. nu <zvarn); ght. Qvirn. Germ. c>uern-; forgerm.
B(^v)2rn-; gjenfindes i Slavist.
Kvide — nst., sy. Kviida, Vb. kviida (jamre; sy. Ipf. civecl); a. s. enitnian
klage. Germ. c>u—tn- :iai I; fergerm. Bl^)^t- neppe til at finde.
kvidre. Kvidder; gd.
ifelge sy., nst. qvittra; Onomatop. (e. kvitter,
ht. zwitschern).
Kvie, gd. "’Quiige ifelge sy., nst. Kvi(i)ga. Nst. Vb. kviga (gaa tungt),
maaste Denominativum. Germ. yu—B- :i»i l.
kvik, hos os nu Laan as nt. (og e.) quick. Se Kvceg.
Kvinde, gd. Quinne, nst. (med isl.) og sy. Kvinna; Derivatum til Kone
<s. d.), hvis Gen. Pl. engang ligl. lod Quinne. Cf. Bnnna> B^nno, Kvinde, i
det uddede Preussist. — „Kvind" er blot Forkortelse. — Et andet Derivatum
er nst. (med isl.) Ntr. Kvende, gsv. Qvinde (Kvindfolt).
Kvist; ligl. nst., sy.; -t er Suffix l-tu); Rodform qui3-; Form ciuiß- sees
i nst. (med isl.) Kviis-l (Gren m. M.); Form quaiß- muligt f. Ex. i nst.
Kveis (Orm), Kveisa (Byld o. L.), der i D. skulde have e (?: ee); „Kvcese"
<Orm), „Kvcesurt" maa forholde sig som hces for hes? — Betydning Ud
bygning, Tagtammer, turde vcere Specialanvendelse as samme Ord Kvist? —
Rodens Grundbetydning er vel : afsondre, afhugge, lemlceste, spolere; plt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
