Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - led ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
elideret et h : t. lachen, celdste ht. hlahhan (hh af hj); germ. (og got.) nlan-i-an
niob. Fergerm. Rod Klak; cf.
(klukker)?, staaer vel for KluK-io. — Se
Latter, Loier.
led; almengerm.; nst. lei(d), ht. leid, nt. leed, a. s. IZtli (nu e. loatlr);
germ. laitlr-, congruent med Ipf. Sing. af lide (s. d.), der i g. Germ. betyder
gaa; led vel da egtl. : hvad der maa gaa sin Gang (ikte tan cendres). Er laant
ind i Fr. : laicl. — Deriv. : Lede (nst. Leida, Fem.), ledes.
en Led (Vei, Retning, Kant), gd. Leed — sy. lecl, nst. Leid (Fem.; paa
alle Leider ?: „paa alle Kanter"); a. s. lacl (e. loocl-Blar, -Btone, Ioacl8man);
germ. laicl-, Sideform til laitk-, se lide. — Treffer i Vet. tildels sammen med,
og kunde vel, ved Udtaleus Vallen, have absorberet gd. *Lid (Side) : ’i Yster-,
Vester-Lide’ (dativistt);
nst. Lid, Led (Fem.), isl. Irlick i>: beslegtet med
Li; s. d.). — Vsterleden (-leding) He. Leding (nst. Leiding, gnst. Leidangr).
Adverbialendelse -ledes (hvor- He.; nst. -leides). Ledtog. Ledsager, ledsage,
af sige (cf. isl. lei<lBaBa Veivisning). Ledestjerne (Gram. § 177. e.).
et Lcd (Glied); gd. en Lid (5; Masc.), som i Nst. (sv. nu en og ett lecl);
t. G-lied (?: Ge-Lid); germ. (og got.) litli- (Iltbu ?: „u-Thema"), hvis Sam
menhoren med Vb. lide (s. d.) Nogle betvivle. — Nu formelt Eet med et Led
(Laage; derncest Aabning der luktes med Laage), gd. Lids?), forn i Nst.; isl.
nlicl (sv. nu elt lecl), t. (Augen)lid (fordum Lit); e. lick (Laag); germ. lils<l-;
hertil „stcerkt"Vb. a. f. Ickiclan (lutte), germ. nlick- Irlaick- lillcl-; fergerm. Kl-6n-,
hvori -lin- kunde vcere Suffix; cf. lat. in-cli-nare 6e.
lede (sege), gd. leete leetede leeted, — sv. leta, nst. leita, got. wlaitun;
Rodform >vlait- som i Ipf. af nst. liita leit (se); germ. >vlit- >vl2it- >vl,t-,
hvilket sidste er Rodform i Lsd(d) og it. Ant-litz, got. >vl>t-8 (Ansigt). Fer
germ. >vl— ck- ikke fundet.
lede (fere) (Prcet. i Gd. ledde ledd; Gram. § 180. a.)
sv. lecla. nst.
leida, Plt. leiden, leeden, ht. leiten, e. leacl. Germ. laid-i-an, Causativum til
lide (s. d.).
Led(d)ike (ce) ): plt. Ledeten: „tleine Lade".
ledig, gd.
(?) som i Nst.; gt. ledig <e). Germ. litli-aB-; Rodform
som i Led (Glied). Bet. opr. maaste : bevcegelig; eller : med Leddene be
vcegelige. Bet. tom er afledt.
Leding se nnder en Led.
leste, Laan af (hos Liibben manglende) plt. leevelen, leeflen — ht. liebeln.
lieg, lege; gd. *Leet,
(og opr. „stcertt" Prcet. :
leeten) — sv.
lek, leka, nst. Leit, leita; a. s. I»ean, ght. leichen, germ. (og got.) leikan
Ipf. lelaik (springe). Forgerm. laiB- el. raiB-; cf. ind. reB’- (): raiB) hoppe;
Nogle antage, at lat. luclere (lege) kommer af et celdre loiB<lere.
Leg (Fiskeyngel), af plt. Leek; ht. Laich; ikke oplyst videre; stemmer formelt
med foreg.; Bet. : spillende, sprellende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
