Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Marked ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Mcerke, germ. mark-i-a-; mcerke, germ. mark-i-an. — Laan fra T. ind i
Romanist, f. Ex. fr. maryue, marc>uer; Tilbagelaan til Germ. : marquere.
Marked, gjennem t. Mart(e)t af lat. mereatuB, it. mereato (fr. marebe).
Marttschreier as os forvanstet til Markstriger.
(Marsch, Marche, gjennem T. fra Fr.; Vb. marene,- hamre, trampe, gaa).
sMarschllll, Mare ch al, gjennem T. as fr. mareeba! . der selv er Laan
af gt. Marh-Schalc ): Heste-Betjent, Staldmester, Rytterforer, He.). — AZldre
Laan (corrumperet), og uden Omvei over Frantrig : Rigens Marst.
Marst, Laan af t. Marsch (Fem.) — e. marBb. Neppe indfedt germ.?
Snarere i T. og E. laant fra gfr. mareBe (barb. lat. mariBeuB; nu fr. maraiB),
egtl. Strcetniug ved Havet. sFlere ville derivere det af germ. Mar; isaafald
maatte det vel vcere laant ind i Fr.).
Marter, martre fra T.. af martyrium. — (Maris : lat.).
Mary; gd. Marg som i Gt. (nu dog ht. Mark), og tildels i Nst. (ellers i
Nst., og i Sy., med Omlyd, Merg). Germ. m2BB-. Forgerm. m»88lr-. sMan
henviser til lat. melere, dyppe).
mase; sy. og nst. masa; e. ma-e maaste fra D. Forskjellige Betydninger,
hvoraf varme, brase synes oprindeligst. Ikke til at finde i T., hvor dog haves
Maser (Flamme el. Knude i Trce, Hudplet), og med Aflyd m2B- : ght. Maase
(Wunde, Narbe), med Vb. maasen (verwunden). Noget fergerm. maB- neppe
til at finde.
Mast, neppe indfedt. Ifelge nst. Meisk, t. Meisch er det germ. maiBk-;
Plt. har, foruden Me(i)sch, ogsaa Masch (a af ai), hvilket vi vel have laant
og vel antaget for Eet med et indfedt *Mast af mase, da Nst. har Mast :
Tummel, og Sllg-Mast : Saugspaaner. Aflyd mlBk- kunde foreligge i t. mischen :
lat. mi3eere (maaste laant til T.). — Omlyd i moeste er vel tommen ved
Attraction til t. masten, eller er kun tilsyneladende; cf. sy. ma3k for *meeBk?
Maste; almengerm.; ifolge nst. Moste (isl. moBc<vi> er germ. Stamme
ma3c>u-aln>-; fergerm. Rodform m2BB- : lithauifi ma^BaB Knude, Knop; «os^o?
Spire passer formelt bedre til Mary.
(Masque er fr., »venu au 16me Bieele 6e I’italien maBenera», der efter
Nogle er et arabist Ord. Mascarade er fr. af it. maBeberata).
(Maskepi se Mat.). - (Masovn : ht. Mahofen, „fitr gemessene Zeit").
Masse gjennem T. af lat. maBBa.
Mast; almengerm.; Fergerm. enten maBt- el. m»Bck-, mulig med Elifion
af en Guttural <makBt->? Sammenhceng med lat. malus ganste uvis Edelte
staaer efter Nogle for ma<luB, maB<lu3).
Mat (langt a), Laan vel ncermest af holl. maat — plt. Mate, e. mate.
ght. Gemahe, egtl. Spisecamerat, af Mat (ght. Maz) — d. Mad; germ. Rod
form m»t-. — Deriv. : holl. maatBct>appij, plt. Matschopie, laant til oS :
Maskepi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
