Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Munk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
af nuvcerende D.! — Endog den «edruelige og grundige Schlyter lod sig her
vildlede af d. Philologer). slfelge de angivne Data bliver der altsaa ikte at
tcente paa den mythiste Maalen af Guld mundfuldevis).
Munk, gjennem Nt. af lat. monaenuB. fra Grcest.
munter er ht. Samme Bet. har litauisk manclruB. Fergerm. mancln-; cf.
«avsavn? lcerer. Cf. got. mundon agte Paa, munclri Ziel.
Mur, gjennem T. af lat. muruB.
Murmeldyr af t. Murmelthier, af lat. muB (Gen. muriB) montiB (fr.
mann otte).
murre, Onomatop., fra T.; sjeldent.
Mus; almengerm.; germ. og fergerm. mus- : lat. muB. He. Af lignende
primair Formation som Mis. — MuSvaag, Musevaage? Cf. nst. Masc. Vaat,
„et Slags Fugl; cf. sv. vrak : musvåk»; cf. Vrag : maaste da Museforfelger;
-vaag da Forvanstning. — Musvit, maa som e. titmouBe vcere attraheret til
Mus, meu opr. have indeholdt Ordet Meise (s. d.); cf. sv. Dial. Meshiitta?
siulde -vit vcere Hcette omstebt interjectionelt? (tittevit). — Musling og Mustel
begge gjennem T. af lat. muB-euluB.
’mussig’ (neppe anertjendt i Skriftsprog) turde vcere formel Danisering
af ht. Mllusig (tjephoi), hvis Henferelse til mausen (stifte Fjer) fynes lidet
passende til Betydningen skunde have passet til et ght.
af lat. mutire,
mukke.?).
mut; sy. Dial. mutten; nst. muuten og mutten; Vb. celdre d. mude (se
sur ud), nst. mutta (surmule). Formelt stemmer holl. multen knurre, der kunde
vcere Laan af lat. mutire mutte (cf. Mytteri). Item nst. munta, holl. multen,
ght. muuzen (nu ht. mausen) : fliste Fjer, af lat. mutare. Fugle ere triste i
Fceldetiden. Sammenvoxen af mutare og mutire (og et opr. germ. Ord ?)
kunde tcentes?
Mutter er rent ht. („muttersene" : mutterseelenallein : forladt af Moder,
om Barn, der feler sig ensomt).
Myg (gg); i Sy. ogsaa MVFB2; nst. Mygg og alm. My; nt. Mugge
(plt. li), ht. Mitcke. Germ. muBB-, trolig med Udvidelse af et interjectionelt
mv (Brelen, Summen), der vel ligl. indeholdes i lat. muB«2, «v,« <?: muBi2).
myg (med ydmyg); gd.
forn i Sy., Nst.; e. meeK. Germ. mink-.
Aflyd mauk- : nst. Maut („Madvcedste" f. Ex. til Mel; Deig), meykja (bled
gjere, speede). Aflyd muk- se Meg. Got. muka-mo<l>, Blidhed, har vel u;
cf. t. Manke, se Muk (Hestesygdom). Fergerm. mar>B- m«8- neppe til at finde.
Rod mn-? cf. «v^.os? Mary).
et Myl (forceldet)
nst. Myl (smaat Affald, Spanner), med Myla (stor
Mcengde); Omlyd as Rodform mul-, Aflyd til mal- (se Muld, Mulm); som
Bet. angives hos Molbech : vrimlende Mcengde. Deriv. : Mylder, myldre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
