Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nelde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
germ. Knaiw- Knl^v- (el. >Bbw-).
Nogle henvise til lat. eun-nivere (trytte
Oinene til).
Nelde, gd. Netle, nst. Netta (sv. nu N28la); a. s. netele; plt. Nettete, ht.
Nesset; germ. natil-. Simplex : nst. Nata og Nota, celdste ht. Nazza. Fergerm.
n»<l- ikte fundet (anomal Anklang optrceder).
sOm Rod na, sy,?, forbi.
Traad tan faaes af Nelder ?). Netteldug plt. Form.
nem, nemme. Nemme, gd. ncecem (let at tåge), nceceme (-de -d), Nceceme
(alle af Rodform nam), med nime nam "naame numeu — nst. nema nam, ht.
nehmeu. Germ. nim- <e) nam- n2m- num- <g). Forgerm. nam-; cf. v«««,,
v»««« tildeler,
Lov, He.; uemuB, l^uma, numeru3. — Forceldet : Nam
(af
: Tågen.
nemlig se Navn. — neppe se Knap.
nenne (ce) (gd. Prcet. "-te -t, nu ogsaa -ede -et); ligl. nst. nenna, gt.
nenden. Germ. (og got.) nantn i-an. Af Sb. bevaret i celdste Ht. : Nand
(Mod). Af „stcertt" Vb., ligl. i celdste Ht. : gi-nindan -nand (vcere modig).
Cf. Navne forn Ferdi-nand (got. lerlixvu-nantn- som vover Livet), Nanna.
Forgerm. nan-t- (el. nam-t-) ikte til at finde.
Nerve gjennem T. („erst nhd.") af lat. uervuB.
Nes (ce) af Roden i Ncese; germ. n2B-i-a-.
neste; nst. nesta, sv. naBta (hefte, fy); nst. Neste (fordum ogsaa Niste;
Spceude), ogsaa celdre d.; t. Nestet (Baand); celdste ht. Nusta (Heftning).
Germ. niib)Bt- nu(b)st-?; cf. lat. neetere knytte?
Net; almengerm. (ht. Netz); germ. n»t-i-a (got. Nom. nati), hvori nat
congruerer med det i Nelde (f. d.), men ogsaa med det i ht. nass (vaad), nt^
nat; Aflyd i nst. Noot (stort Net, Vod). I celdre D. ogsaa correct Nced (Gram.
8 183); vort t enten fra Plt., eller overfert fra assimileret -tj- i visse Former,
cf. nst. netja (putte i Net), maaste ved begge Dele sammen. (Nogle anfere
lat. naBB2?, Ruse, som as nacl-ta? men skrives ogsaa «2x2).
net gjennem T., af fr. net, af lat. niticluB. — Compof. : netop.
ni; almengerm.; germ, (og got., ght.) niun, germ. Aflyd iu af fergerm. au 7
ind. nlrw2n, lat. novem, ev-ve^)». (I Nt. og A. S. phonetist Udvcext g :
negeu, niBon; e. nu nine). — nitten (-ten cf. zehn), nittende.
Nid lgd. ii); almengerm., dog nu tabt i E. (ht. nu Neid, holl. ni^cl);
germ. (og got.) nltb-. Forgerm. nait-, neppe til at finde.— Deriv. : Nid(d)ing,
nidst.
Nik, nikke, vistnok Laan af t. Nick, nicken. Ansees for Freqventativ el.
Intensiv til neigen. Kunde ogsaa henhere til en anden Aflydsrcette (i a u) med
nst. nykkja (rykte; isl. nnMM) og muligt Nakke (s. d.). I begge Tilfcelde
krceves opr. Forlyd bn-, der ikke er documenteret. — Det provindsielle nikke
er et andet Ord : gd. "nekk(i)e (med Omlyd) — nst. nekkja (hindre; isl. tin-)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
