Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
af Plt. Ruffer, Roffer, af et ruffen, rossen (ruffe, sj. i D.), extraheret af ut.
Ruffian, for t. Bevidsthed dannet forn Schlendrian o. a. (af Johan), men egtl.
Laan af it. rulllano, spanst, portug. rutlan, fr. rullien, der har samme Bet., og
er af meget omtvistet Herkomst.
Rug; ligl. nst. (sy. nu rag). A. s. rvgo (nu e. rye). I T. med Rod
udvidelse (assimileret Suffix) Rogge (ght. Rocke, nu ht. Noggen). Germ. rug-;
fergerm. r—8"- (gjenfindes i Slavist).
ruge — estnst., sy. Dial. ruga (Ross skriver ikke uu; men Bunke hedder
Runga, isl. nruB2, der lunde here til); sv. rulvil (ruge) divergerer. Germ.
r— el. br—? Hvis r—, da kunde der vcere Aflyd til rave (s. d.); herfor taler
maaste Formen nst. rugge i Smaalehnene; cf. rugga under rave.
Rulle, rulle gj. T. (plt. rullen) fra Romanist : it. rullare : lat. rotuluB, -2
lille Hjul. Cf. Rolle.
rum (Se), Rum, rumme, gd., plt., ght. Ruum He. (ht. nu Raum, holl.
nu ruim); i Sy. u nu forkortet, tildels ligl. i Nst., der tillige har forvansket
til Room; ligl. e. room (lyder som u, men forudscetter celdre u> forvansket af u;
dette skulde nemlig blevet til ou). Germ. rum-; heri -m- maaste Suffix; ifaa
fald kunde Rod vcere som i lat. ruB (ruri3) : aabent Land (modsat ommuret
By). — romme er vel Laan af plt. ruumen (itii) — ht. rciumen (Vocalen om
dannet som i forsemme); germ. rum-i-2n.
Rum (Sutterbrcendevin) : e. rum; »I believe ttu’B to be 2 eorruption ol
U2I2V brum, br2m o: runr, <leBeribe6 28 ’2N intoxie2tiuB lilzuor M2lle trom burnt
p2lmBUB2l’; tbe 1083 ot b M2V be «lue to eonluBion
tbe e2nt pbi2Be : rum
boo/e (8c»0l1 ckrink)
rum 13 tbe
rum : czueer».
rumle. Rummel; ligl. sy., nst., nt. (rommeln); er vel et germ. Onoma
topoieticon.
Rump(e), er i D., Sy., Nst., E. (i flere Betydninger) vistnok Laan fra T.
(ht. med Pf), med Omdannelser af den t. (ogsaa slesvigste) Bet. Krop, der vel
er overfort Anvendelfe af t. Bet. Kar, Tragt (ogsaa Bikube); Aflyd vel i nst.
Ramp (gammel Trcestamme, Hest He.). Fergerm. l2mb- neppe til at finde
(medmindre Forbindelse med oe«^«, p"."/^ kunde tcenkes?).
rumstere; ogsaa sy. Dial. rum(me)stera (-stotra); er vel det fordums
rustere, ogsaa rumstere (V. S. O.) : „gjere Arrest paa Gods", indsat for t.
rumohren, idet faadan Arrest medferte Rumohr. (Cf. L. Meyer).
rund, gj. T. fra Romanist : fr. romt : lat. rotuncluB. — „Runddel" : plt.
Runde(i)l : fr. ronckel, -e2u, attraheret til plt. Deel.
„Rune", nu literair Gjengivelse af isl. run egtl. Hemmelighet»; ht. raunen
(gt. runnen) hviste; i Germ. maaste Laan af cellist run Hemmelighet». — runge,
Aflyd til ringe ls. d.). — Runkelroe : Runkelrube, „Ursprung dunkel". runke n se rynke. — Rur (Vanddyr) nst., efter V. S. O. og Aafen — isl.
nrri«lr Skurv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
