Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - signe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
menes at staa for en-3e<m-e). — Deriv. : Sagn (andet Suffix i det tabte Sage
— isl. Bag2).
signe, velsigne : lat. Bign2re gjere (Korsets) Tegn.
„Sigt" (i Handelssprog), Laan af t. Sicht. af fehen; Compos. : ..sigtb ar"
(maritimt), Ansigt (plt. Bet.), Hensigt (): Henseende; bruges nu for Absicht),
Indsigt, Udsigt, Opsigt; forsigtig He.; besigt(ig)e. — at sigte gj. en Sigte,
samt at sigte Paa, til (3: opr. rette et til Udsigtning tjenende Ner, saa at
Vllndstraale, Draaber, Sand, Korn He. falde tilpas), med det deraf hos os
deriverede et Sigte (de to sidste nu attraherede baade til foreg. og til flgde.)
ere, med ht. sichten, sv. sikt2, nst. sigta, Laan af nt. sichten (hvoraf Plt. Sichter :
Aflobsror), yngre Form af det (nu atter alm.) nt. siften (— e. sitt), Derivatum
af nt. Ntr. Seve (— a. s. site, e. sieve, ght. Sib, nu Sieb; cf. Siv?); siften
er laant til Nst. : syfta (?: si) og til Sv. : svlta (2: sigte paa, til; Sb. svlte;
dog siges ogsaa i denne Bet. 8i8t», BiBt.e). — sigte (beskylde) for, gd. Uselte,
nst. sekta, germ. BaK-ti-an, Deriv. til Sag (give ’Sag’ for), med Sigtelse og
’Sigt (gd. Sett) og Sagefald’; i vor Opfattelse attraherede til sigte paa. —
Alle her anferte d. Ord lyde med aabent i 2: lukket e (Gram. 3 60).
(„sitken" ?: se hvilken). — sikker, lat. BoeuruB gj. T. ; at sikkre.
Sild ; nst. Sild (sv. nu sill); om Derivatum til nst., sv. Dial. Siil?
(flere smaa Fiskearter; Fiskeyngel); mon egtl. Noget der ’silas’ gj. Nettene?
silde for
sidlige, af det under siden anferte sid. — sildig (uegte d
udtalt : Gram. 8 71. b.).
Silke, ncermest Laan fra Slavist : selku He., hvis Forhold til 6i^,x«3,
BerieuB er omtvistet. — T. Siide (ht. nu Seide) stammer fra lat. seta; cf. plt.
Sidensvands" (Fugl).
Sime (Baand; nu lidet betjendt) herer til Rod 8i- (se Sele, Sene). —
Simle : t. Semmel, plt. Semele, af lat. Bimil2 Hvedemel, fr. Bemoule. —
..Simmer" (40 Slind) af ht. Zimmer i denne Bet. — sSimmer (Blomst)
llnfsres af lenssen-Tusch i Comftositum „Blaasimmer"; nst. Symra, „som
bebnder Sommer"). — simpel : fr. Bimple, gj. T. — sin se sig.
Sind, Laan af t. Sinn (Genus cendret); behever itle at vcere t. Laan af
lat. 8en8U8; tan vcere indfedt t.; cf. finnen fann gesonnen, a. s. Binnan Bann
cendse (omtalt under sende), isinde : Gram. 8 177. b. sindig (uegte d. ud
talt: Gram. 8 71. b.).
Sindbillede : t. Sinnbild. Om sv. Binne Sind,
nst. Sinne (Vrede) ere indfedte?; cf. nst. „fvagt" Vb. sinna (cendse, fordum
ogsaa selge, hjelpe), som kunde omfatte germ. 3inn- og Bintb- (a. s. sitdian,
vandre, germ. sintn-). — Til Bintb- herer det gamle Sinn, Sinne, opr. Ntr.
(Gang), levnet i denne-, ingen-, nogensinde, tredsindstyve He.; a. s. Bitb, got.
Bintb-8, gt. Sint (Gen -des) ere Mase. Item Hofsinder (Ledsagere), gd. en
*Sinne; cf. das Gefinde.
Sinder (Smedesinder), nu Pl.; opr. Ntr., ens i Sing. og Pl., som endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
