Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skjel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Skippund, se Skib. — Stitse : t. Skizze : „nach it. Bebtt2o; dies aus lat.
3cKemum?,,. — Stive se under Skifer. — Skjald, literairt Ord, isl. Bkalcl
daniseret til Adstillelse fra Skal; Etym. uvis. - Skjaller (Skaldre, Skralle,
He.; Plante); sy. Skaller He.; e. vellos rattle.
Skjel (Grcendse He. : rykte Skjellet; Ret og Skjel; Skjelsaar; He.), gd.
Skial, Sticel; nst. Skil og Skjel (Ntr. og Fem.); germ. Bkel- (l), se stille,
Forskjel, -skjellig. Deriv. : skjellig, skjelne. Aflyd til flgde. - Skjel el.
Skjcel (paa Fist He.)> gd. Stel (om j se Gram. 8 64 Slutning), Omlyd af
germ. 3k»l-, se Skal. Deriv. : at skjelle, el. stjcelle. Stjelfifl (cc).
stjelde kan vcere as et gd. Estelle
nst. skjella (Ipf. -te; larme, skjende),
sv. skalla (Ipf. -lle) gje, med Omlyd af germ. 3kall- (t. Schall, Schelle,
schellen); „stcertt" Vb. nst. skjella stall stollen (stralde); men er ialtfald paa
virtet af det (maaste übestegtede?) plt. schelden, ht. schelten, der af t. Lingvister
henfores til schalten (se stalle).
Skjelm; i D., Sy., Nst., (med isl. Bkelmi-r) vistnok Laan as t. Schelme
(nu Schelm), celdste ht. Scalmo, : Pest, Seuche, Aas; derpaa Schuft, nu for
mildet. Germ. BK2I-M-; cf. t. schal : tritbe, flau, ?, og <s^o>>^ Rast, Lang
somhet», ? sllvedtommende : nst. Stalma, Skolm, Frugtbcelg He. Item isl.
skalm Svcerd : ckx«<l«^, „thracisches Wort").
stjelve; gd. *stialve (ice) stalv stulve stulven; ligl. gsv.; nst. stjelva (gnst.
ia) stalv; a. s. reitan, med BeiltrunB Nysten; maa here sammen med a. s.
Beille. Beelte, e. Bbell Hylde, nt. Schelf (Brettergeriist; cf. Gulv) (og det mythol.
Hlidstialv?); herer hid ght. Schelfe, celdste ht. Sceliva (Hylster), da er germ.
Form 5k—l-t-, ellers muligen -b- sht. Schilf, plt. Schelp, Siv, som af germ.
-p-, er mulig Laan af lat. BeirpuB) : ved eventuel Rod 3K21- kunde bl. A. tcenkes
paa ind. sknal- vatte He.; lat. BeeluB Feiltrin;? stat. Bealpo, seulpo synes
ullnvendeligt).
skjemme(ce), skjemte, skjende, skjendig, He., se Stam. — skjenke (cc)
se Skank. — skjenne (lebe lebst), nu vel tun proviudsielt, — sy. 3kena, nst.
stina. — Skjeppe se Skab. — Skjerf, forvanstet af t. Schiirpe : fr. eebarpe,
der fordum ogsaa betydede Taste sog mnlig er fra Germ. : cf. Skreppe (Tigger
pose), plt. Schrap, Brem. Wb.;?).
Skjerm, skjerme, Laan af plt. Scherm, schermen — ht. Schirm, schirmen.
Germ. Bker-m- (,); man har henvist til (5-l,<,<,v, Solsijerm, som muligt af
samme Rod.
Skjerv (en ringe S.) af Plt. Scherf, ht. Scherflein, lille Ment, vel egtl.
Brudstytte. Maaste, ved Spaltning af fergerm. p til germ. log b, af samme
Rod forn Skjerver, Laan af plt. Scherve, ht. Scherbe. I a. s. Beeortan, gnave,
kunne germ. t og b ikke stjelnes. Et fergerm. 3k— rp- anferes fra Slavist :
«erepu Scherbe" He.
skjette (cc) se stage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
