Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skurv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
scharren; gt. scherren (tratzen). Item nst. skjerra (brnse op; strcemme; se -stjcer,
kuldstjcer).
Skurv; almengerm.; ht. Schorf; altsaa germ. skurt- (ii); fergerm. Bk— rp-;
stemmer ncermere end Skrcev med lat. sealpere.
sltte at forbinde med ht.
schiirfen, stamst schurpen, germ. Bk—rp-). — Skurvhat.
stvaldre og stvalpe (Variant skvulpe), Derivata til Onomatop. *sivale :
nst., sy. skvala (skvulpe, risle He.); e. B<iuall. Cf. skylle?
Skvat el. Skuet, stvatte; nst. skvetta skvatt skvotten; ogfaa sy. Dial.; af
lignende onomatop. Oprindelse som nst. skvata, skvatra (svatse He.).
Sky; ligl. sy., nst.; a. s. Beeo (nu e. Bkv):Dcette, bedcettet Himmel. Germ.
Bkiu-ia-; Aflyd af Rod Bku-, fe Skjul He.
fiy, at sty, Sky (Skyklllp), Laan af plt. fchuw, schnwen, Schuwe; ht.
scheu He.; ght. sciuhen; a. s. Beeod (nu e. Bbv) (indfodt fy., nst. Udvidelse : stygg).
Germ. Bk—n-; forgerm. sk— K-; -K- vel Suffix (primair Rod kunde tcenkes ens
med den i styde).
styde; gd. stinte steet sinte skuten; almengerm.; ht. st. Germ. Bkiut- Bkaut
skut-, og udenfor Vbt. skut-; -t- vel Suffix; fergerm. da skav- sku-; fra
Litauisk citeres s-auM styder. — Form skut- : Skud, gd. Skut, Skot (Skuds
mllal: Henflydelse, Appell). Skod (i Skib) af plt. Schot; Skodde
nst.
Skota; skodde
nst. stota; Skytte : Plt. Schutte (ll) - ht. Schittze, germ.
sliut-i-a(n)-: Vceverstytte(l) ; Skyts : Geschiitz. — Form skiut- : Skyder He.
(stydse er nst.). — Form skaut- : Skjed, skjede, Skjede, skjette (s. d.). —
Form skut- : Skude, gd.
(cf. Skeite).
Skygge, gd.
som i Nst. (Mase.; sy. nu skuBB2): skygge, gd.
siygg(i)e : nst. styggja; gg er phonetist Udvoext ifelge a. s. seu^v2, celdste ht.
Scnwo; Rod Bku-, se Skjul.
skylle, Skylle, Skyl; gd.
nst., gsv. stylia (sy. nu Bk<M); nst., sv
Dial. stola (skylle, skvulpe); plt. scholeu (o). Germ. Bkul- el. s<iuul-, cf. nsi., sv
Dial. stvalll (skylle, skvulpe, stremme).
Skyld, skylde, skyldig, se sinlle.
stynde — sy. skvnlla; nst. stunda, gnst. ogsaa stynda; a. s. Bevn6an; ght.
schiinden, schunden (antreiben, reizen); germ. Bkunn-ck-i-an (hidse, drive Paa);
uden -ck-: a. s. Beunnian, Bevnnan aufhetzen; -nn- er vel Assimilation; Rod neppe
til at bestemme ncermere, men vel en tilskyndende Interjection. sHenferelsen til
isl. sk2mm-r er forkastelig).
Skytsllllnd, -engel He. : t. Schutz, lempet efter bestytte (glemt P. 17) :
plt. be«schutten (it)
ht. be-schittzen, der maa stamme fra Roden i styde : plt.
Schutt, ht. Schutz, egtl. Noget at styde for (Slaa, Planke, He.; cf. e. snut), Se
skyde sib. : Skytte, Skyttel, Skyts).
Skolte synes tun at tunne vcere Laan af holl. seduit (— d. Skude); Skeite
hedder dog paa Holl. sed22ts (hvoraf e. sk2te). Sagtens have vi paa egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
