Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slump ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
gt. ogsaa slumen (slum me, Slum hos d. Digtere); germ. u i : holl. sluimeren;
b i e. slumber er Udvcext. I germ. slum- er -m- vel Suffix.
Slump, stumpe; ogsaa nst., sy., plt.; Grundbet. sees i Nst. : Plump,
Skvulp; Onomatop. (Aflyd : nst. stampa : gaa tungt); afledede Bet. : Tref,
tilfceldig Mcengde.
slunken; betyder i fy. Dial. sammensunken o. L., stinka stank : dingle,
krybe He.; a. s. slinean, e. BlinK snige; plt. stunkern (wackeln; Brem. Wb.;
stinten henstiller Liibben med uvis Betydning). Cf. stutte.
Slup . med e. Bloop af holl. 8loep; dette, med e. BNallop, fra Romanist :
fr. etialoupe, »au 16me Bieele enaluppe, venn «le I’italien seialupp2«; fpanst
ebalupa. »a llat-bottomocl boat; prob. ot
oriB>n»; men efter Diez
maaste af gfr. esealope Sneglehus, dette mulig af g. nederlandsk senolp Mus
lingstal sdog ganer Diez ogsnn ind Pan nt derivere ebatoupe nf sioep).
Slurk, slurke; ogsnn nst., sy. Dial.; gt. Slurt, sturten (Schlund, schlucken).
Cf. ht. schliiifen.
Sluse : lat. exelusa, fr. e(s)eluse, gj. plt. Sluuse. — slu ds le se Sludder.
stutte (hvornf nu nst. stutta), Laan af plt. stunten sloot — ght. stiezen stooz
(nu schliesten), med den uopr. t. Bet. lutte, hvilken ogsaa sy. sluta har optaget,
og som opkom ved Laag, Tagluger, He., der lutte i nedstraaende Stilling.
Grundbet. at stråa ned, hcenge ned er bevaret i nst. stuta (staut og stutte), isl.
slota, sy. Deriv. slutta; ght. Slooze (nu Schloste : Hagl; germ. au); e. sleet
Slud, som af a. s. *sleat, (germ. 2u); nt. Sloot, frisisk Slaat (Greft 3: strant
Afleb; germ. 2u); d. Slud (strant faldende; germ. u; gd.
(item Sly de?
Heloft. se Molb.). Germ. sliut- slut- slaut- slut- (sporadisk Stavemaade scl
i et frisisk Ms. er uden Betydning), -t- vel Suffix scf. lude?); primairt stau
slu- (neppe skl-) ikke fundet. s„lunggrnmmntist" : — lat. elauclere, der übe
visligt udledes af et postuleret »sKIu-<l-«; selv om et snndnnt var antageligt,
betydede stutte lige lidt opr. lutte). — Slot, Lncm nf plt. Slot — ht. Schloss
(Borg, Lans), nf Form slut- (’Slotsloven’ i celdre D. : Plt. Slotes-Loove,
c>u2Bi ’Schlossglnube’ : Lubben).
stynge; almengerm. (har i T. absorberet gt. slinden: fluge); gnst. styngva.
Germ. BllnB>v- 8l»n8^v- slunBvv. Itle primairt. Ikte gjenfundet udenfor Germ.
— Deriv. : stenge, germ. BlanB^-i-an, Sleng; Slange, fra T.; slingre; Slynge
(nf t. Schlinge, dnniseret,?); Slyngel : t. Schlingel dnniseret.
stcebe, med sy., nst. stcepn, Lnnn nf plt. slepen (schleppener ikke egte ht.);
Rodform slip- se stibe.
Slcede ; nst., plt. Slede; e. Blell <Ble6Be : »a eorrupt l«rm>); ght. Slite (nu
Schlitten), der bedst passer til Rodform Bllcl- i Vb. levnet i a. s. Bli6an, e. Bli«te
glide (Aasen henviser til Rod sl2<l- slocl- : nst. stada : helde, Slood : Spor).
stoi ? (stap He.), ’stoie af, en Sloie (Sloie, se Molb.), nst. Sleya, sy. Dial.
Slojll (feminin ladste); her er vel laant fra Nt.; cf. flamsk stooi (doven, flnu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
