Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - ville ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
(Nogle tcenke paa t. Wald). - Bild tu is (W) rent t. — forviltret : ver
wildert; vilter, Extract Heras?; anfores dog i en sydnorst Dial.; Norvagisme?
<neppe gd. Part. villt, af ville ): forvilde, med Mase. - Endelse; Gram.
H 178. a.).
ville, Villie ; gd. wilie, Wilie (Gram. 8 185); almengerm. (celdste ht. wellan);
germ. (og got.) nll-i-an (e). villig; Vild (Partisthed), uwildig (upartisk);
Villaar fra Plt., se tåare. — Aflyd 2 : gd. Nal, nu Valg; vcelge, gd. welie
walde wald (-g-, af -i-, overfort Paa de andre Former, fe foelge, Salg; ligl. i
dolge); germ. (og got.) n»1-i-an. — Fergerm. nal- (-r-> lat. velle, voluntas;
ind. nara- Anste. — Om Valplads (-hal, -kyrie) herer hid, omtvistes sNogle
antage Aflyd til a. s. nol Pest, ght. Wuol : Bdelceggelse, t. wllhlen).
Vimmel (Vimmelstaft), af plt. Wemel (Bohrer), e. nimble; wemelen
(bohren); ht. wimmeln horer vel til; gt. wimmen (bevceges). — Vimpel fra
Nt.; opr. Sler e. L.; cf. fr. guimpe Nonnester.
vims, vimse; opr. hy-?; nst. nu kvima, kvimsa; cf. anferte t. wimmen?
<og celdre d. hvisme).
Vin (ii), vel germ. Laan af lat. vinum — oevoz; Nod vel som i Vidie.
Vind (at vinde -ede); almengerm.; fergerm. n— nt- ifelge lat. ventuB-,
primair Rod. vel Onomatop. na- blcese. — Vindue seer ud som Laan af plt.
Wind-Ooge (Viudoie). — Vindbeutel rent ht. — Vindhund, -spiller,
sra T.; here ialtfald nu hid; gt. Wint -des kunde felv betyde saadan Hund;
maaste extraheret af Wintspil.
vinde (udfere, opnaa; Slag. Spil, Penge, He.), gd. winne wan(n) wunne
wunnen; almengerm. (t. gewinueu. e. nin); 2det -n- Suffix; fergerm. og ind.
N2n- vinde He. (fe Ven He.). — ’loegge Vind paa, gd. Win(n); vindstibelig
(vel af gd. stipe : ordne). — vinde (sno), gd. winde want wunde wunden;
almengerm. (t. winden, e. nincl); germ. nin-«l- N2n-ck- nun-<l-, noevnte Rod
N2n- med andet Suffix (faae tvuuqet til Siden). s„lunggram." :i a u as
i ai, Nod som i Vidie He.). — overvinde gjengiver plt. overwinnen, men ht.
tiberwinden. — vind (stjev); vindskjev er Synonymcompositum. — Vindel
trappe : t. Wendeltreppe. — vende : germ. (og got.) N2n<l-i-an. — Se Vaand,
Våande, Vandel, forvandle, vandre, vanske.
Vinge,; ligl. sy. (e. ning fra D.?); sy. Dial. tildels Viing(e); nst. Mase.
Veng, Fem. Vengja; gnst. (med isl.) Vceceng-r. Germ. nai-ang-? cf. got.
naian, t. wehen. — Deriv. nst. vengla (flagre); d. ’vingle’, kunde tillige vcere
svingle corrumperet?
vinke; Bet. som i T.; e. nink blinke; nst. vinka (stode til Siden He.);
Aflyd til vante. — Vinkel, fra T., horer vel hid (Sidebeining).
Vinter; almengerm. (sydvestnst. Vet(t)r); germ. og got. nintru-8; fergerm.
n— nll-. (Nogle ty til Rodformen i litauisk nanclu Vand, lat. unlla; gua3t
vaad Tid; Andre til celtist vin6o-, hvid, i Navne forn Vindobona).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
