Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Den tætner, den mørkner og gjemmer Solen. Skummelt
blir alt og koldt; det suser i Luften, — Haglene slaar
og hopper og triller henover Marken — mellem det
gamle, gule Græs og de smaa nye, grønne Spirer.
Et Øieblik — et Kvarterstid — og Solen er der
igjen, næsten mere straalende end før. Og Lyset falder
paa Mark og Ejeld; det glimter af Grene, af dryppende
Trær, det skinner og damper af vaade Stene. — —
Gaa hen under Lien — hen langs Lien. Saa mangt
et lidet, grønt Blad har alt foldet sig ud mellem Stenene,
og hvor der er lunt for Nordvesten har Hassel og Birk
sprængt sine Hylstre. Den gule Primula lyser stille med
sin klare Krone i Bakkerne. Men ude over Markerne,
hvor der er dyende vaadt og saftig grønt, skinner
Smørblomsterne i tætte Skarer. Og under Heldet mod Syd,
hvor Solen varmer, og Vandet risler mellem Stenene, der
tinder du blaa Klynger af Violer, og hvor der er vaadest,
med dybgrøn, fugtig Mose den lille, blege Myrviol.
Mellem vissent Løv og langt udover Marken luder
hist og her en enkelt Hvidveis sin rene Stjerne. Eller
de flokker sig i Ly mellem det visne Løv under
Birketræerne. Men bag store Stene, mellem Olderens gamle,
mosede Rødder, inde mellem Liens Trær, i den luftige
Skygge — vokser den lille, spæde Gjøksyre. Den er
saa sårt, den taaler ikke den kaade Aprilsols stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
