Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nachricht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nachricht—Nachschlagebibliothek
Nachricht /; -en etterretning,
underretning, meddelelse, nyhet, oplysning: die
letzten Nachrichten vom
Kriegsschauplatz; einem N. von etwas geben;
Nachricht(en) über etwas einziehen
(innhente)-, N. von etwas bekommen,
erhalten, empfangen.
Nachrichtenabteilung / 1. oplysningsavdeling; nyhets-,
reportasjeavdeling (i avis); 2. mil.
avdeling el. kontor for det militære
efter-retningsvesen, for rapporttjeneste. -büro n
oplysningsbyrd. -dienst m 1. mil.
etterretningstjeneste, speidertjeneste; 2. (i
avis) nyhetstjeneste, -formidling, -technik
f efterretnings-, meddelelsesteknikk.
-truppe f mil. signalavdeling,
signal-korps. -Übermittelung f efterretnings-,
nyhets-, (mil.) rapportformidling.
Nachrichter m, -s; - skarpretter,
bøddel.
nachrichtlich a (og adv) som tjener til
oplysning.
nachrücken I vi (sein) 1. rykke, følge
efter: einem, dem Feinde n.; 2. rykke
efter (i stilling), rykke op, bli forfremmet-,
II vt 1. (einem) etwas n. rykke, flytte noe
efter (en); 2. forfremme. Nachruf m 1.
rop efter: ein N. konnte ihn nicht mehr
erreichen; 2. (over en avdød i tale eller
skrift) minneord, avskjedsord, minnetale,
nekrolog; einem einen N. widmen; 3.
eftermæle. nachrufen st, 1. vi einem n.
rope efter en; 2. vt einen n. rope en efter
sig, at en skal følge efter. Nachruhm m
godt eftermæle. nachrühmen vt einem
etwas n. rose, berømme en for noe.
Nachsaat f eftersding. nachsäen vi sd
efterpå, pd nytt. -sagen vt 1. (einem)
etwas n. si, gjenta noe (efter en); fortelle
noe videre; 2. einem etwas n. si, påstå noe
(nedsettende) om (på) en; einem Gutes
(Übles) n.; das muss ich ihm zum
Ruhme (zur Schande) n.; es kann ihm
keiner etwas n. Nachsatz m gram,
eftersetning. I nachschaffen st, vt 1.
skape efterpå, skape til; 2. etwas einer
(dat) Sache n. skape noe efter (mønster av)
noe. II nachschaffen sv, vt 1. skaffe
efterpå; 2. einem etwas n. sende noe efter en.
-schallen vi gjenlyde, -schauen vi 1.
einem n. se efter en, følge en med øinene;
2. se efter, undersøke: n., ob alles in
Ordnung ist. -schicken vt sende efter,
eftersende: Briefe n. -schieben st, vt og vi
skyve bakpå: einen Wagen n. -schiessen
st I vt 1. skyte efterpå; 2. einem eine
Kugel n.; 3. skyte til efterpå el. ytterligere:
Geld n.; den Rest einer Summe n.;
II vi (sein) 1. einem n. skyte efter en;
2. sette, styrte, fare efter (en, einem);
3. skyte, vokse, spire op efterpå. -schiffen
1. vi (sein) einem n. seile efter en; 2. vt
(ut)skibe, sende efterpå,senere. Nachschlag
m 1. fys. og mus. efterslag; 2. sj.
efter-virkning.
Nachschlagebibliothek f
referansebiblio-tek. -schlagebuch n opslagsbok.
nachschlagen st I vi 1. slå efterpå, ha
efter-slaget, mus. slå efterslag; 2. einem (mit
etwas) n. slå efter en (med noe); 3. (sein)
gid. einem n. ligne, slekte paen: erschlägt
seinem Vater nach; II vM. slå efter, op:
ein Buch el. in einem Buche n.; ein
Wort, eine Stelle n.; beim Nachschlagen
eines Werkes; 2. mus. (an)sld som
efterslag: einen Ton n.; 3. om mynt =
nachprägen. Nachschlagen n.
Nachschlagewerk n opslagsverk. nachschleichen st, vi
(sein) einem n. snike, liste sig efter en.
I -schleifen st, vt slipe efterpå, finslipe:
ein Messer n. II -schleifen sv, vt slepe,
trekke efter sig: einen Fuss n. -schleppen
I vt 1. slepe, trekke efter (med) sig, la
slepe: ein Bein n.; eine Kette, das
Ankertau n.; einem etwas n.; 2. sjøu. ta pd
slep, buksere; II vr sich (einem) n. slepe
sig efter (en); III vi slepe: das Kleid
schleppt nach. Nachschlüssel m falsk
nøkkel; dirk. nachschmecken vi ha, gi
efter smak. -schmieren vt og vi 1. smøre
ned efterpå; 2. smøre ned efter (en, noe),
skrive av slusket, -schneiden st, vt 1.
skjære efter pd, skjære mer: etwas Brot
n.; 2. skjære, klippe efter (et mønster).
Nachschnitt m eftersnitt, kopi.
nachschreiben st, vt og vi 1. skrive efterpå,
senere: Versäumtes n.; 2. skrive til,
til-føie efterpå: einem Briefe etwas n.; 3.
skrive op (ned), notere, referere: einen
Vortrag n.; Diktiertes n. skrive efter diktat;
4. skrive av, kopiere: eine Vorschrift n.;
5. einem n. 1. gjøre notater efter en,
referere en (som taler), 2. kopiere en (hans
stil), plagiere en. Nachschreiber(in) m,
(f) avskriver, referent, stenograf,
maskin-skriver(ske). -schreien st, vi og vt: skrike,
rope efter: einem Schimpfworte n.
Nachschrift f 1. nedskrivning, skrivning efter
diktat; avskrivning; 2. diktat; stud.
forelesningsnotater, -referat; 3. avskrift, 4.
efter skrift, -schub m, -(e)s; -e* 1.
tilskudd; 2. mil. tilførsel, forsterkning; 3.
tekn. bakst innsatt i ovnen efter et annet;
4. efterslag (i kilespill). nachschüren vt
og vi rake efterpå el. mer op i: das Feuer
n.; fig. puste til. Nachschuss m 1. skudd
efterpå, næste skudd; 2. hand. efterskudd,
efterbetaling, tilskudd; 3. bot. efterskudd,
nytt skudd, nachschütten øse, helle på
efterpå el. mer; Kohlen n. Nachschwarm
m eftersverm (von Bienen),
nachschwärmen vi 1. sverme på nytt; 2. (sein) einem
n. sverme for en. -schwatzen vt og vi
plapre, sladre efter, bringe videre: dum-
1371
1269 1371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
