- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
1651-1652

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - rundherum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rundherum—ruschein

rundherum adv rundt omkring.
Rundhobel m tekn. rundhøvel.
rundhohl a konkav. Rundholz n tekn.
rundtømmer, sjøu. rundholt, -holzbrücke /
tekn. kavlebro. -hügel m arkeol. gravhaug.
rundieren vt tekn. runde.
Rundigkeit / = Ründe.
Rundkelle / tekn. rund murskje.
-kirche / rundkirke, -köpf m 1. rundt
hode; kortskalle; 2. pl Rundköpfe hist.
rundhoder (eng. puritanere,
„round-heads", se KH); 3. tekn. papir klype med
rundt hode. rundköpfig a rundhodet.
Rundkugel f mil. rundkule (mots.
spiss-kule). -lauf m 1. kretsløp; 2. (turn)
rundløp (stang med svingtauer).
rund-leibig a rund om livet, med rund kropp,
buttet, lubben. Rundleibigkeit f rundhet i
kroppen, buttethet, lubbenhet.

rundlich, (sj.) ründlich a 1. rundaktig;
avrundet, buet, buktet; 2. trinn, buttet,
lubben, trivelig. Rundlichkeit f 1. rundhet,
rund form; avrundethet, buet form; 2.
lubbenhet.

Rundmäuler pl zool. rundmunner
(rund-, skivemunnede fisker, cyclostomi).
rundmäulig a rundmunnet, skivemunnet
(om fisker). Rundmeissel m tekn.
rund-meisel. -mund m, -mundschnecke f
zool. rundmunnsnile (cyclostoma).
rund-öhrig a med rundt øie (om nål).
Rund-pfeiler m rundpille, -pilar, -platz m
rund plass, rundt torv. -reim m =
Kehrreim, -reise f rundreise; turné.
-reisebillett n, -reise(fahr)karte f
rund-reisebillett. -säge f cirkelsag. -säule f
rundsøile; cylinder; -schädel m
kortskalle. rundschädelig a kortskallet, -schau
/ 1. = Rundblick; 2. revy, oversikt
(in einer Zeitung usw.). -scheibe f rund
vindusrute. -Schiffchen n tekn. rund
skyttel (til symaskin), -schild m
rund-skjold. -schlag m sjøu. rundtørn.
-schreiben n rundskrivelse, cirkulære. -schrift
f rundskrift. -schriftfeder rundskriftpenn.
rundschult(e)rig a rundrygget. Rundsein
n rundhet. -sieht f = -blick, -spruch
m (radio) kringkasting (handlingen).
-stab m ark. rundstav. rundstirnig a med
rund panne, -stück n 1. rund gressplen;
2. rundstykke, franskbrød, -stuhl m
tekn. (vevn.) rundstol. -tanz m runddans.
-trunk m rundskdl (bordet rundt).
rundum, -umher adv rundt omkring.
Rundung, (sj.) Ründung f; -en 1.
runding; buktning; 2. fig. avrunding.

Rundverfügung / = -schreiben,
-wache f mil. runde, visiter patrulje.
rundwangig a = -bäckig.
Rundwebstuhl m tekn. rundvevstol. -weg m
rundvei, ringvei, rundweg adv bent frem,
rent ut, likefrem, blankt (= rund II, 3):

r. verweigern; einem etwas r. abschlagen.
Rundwort n sj. = Kehrreim, -wurm
m rundorm, -zange f tekn. rundtau.
-zirkel m tekn. krumpasser.

Rune /; -n rune (runetegn, -bokstav);
punktierte Runen stungne runer.

Runenalphabet n runealfabet, -rekke,
futhark, -denkmal n runeminnesmerke.
-inschrift f runeinnskrift, -kunde /
runekunnskap, runologi, -kundige(r) m,
f runekjenner, runolog, -lehre f runelære.
-schrift / runeskrift, -stab m runestav.
-stein m runesten. -zeichen n runetegn,
rune.

Runge f; -n støtte (på vogn).
runisch a runelignende, rune-.
Runkel f; -n, Runkelrübe f (bot. og
agr.) rødbete, forbete, bete (beta vulgaris).

Runkelrübenzucker m betesukker
(roe-sukker).

Runs m, -es; -e Runse f; -n (Schweiz)
fjellbekk; bekkeleie, -far.

’runter, runter adv F = herunter.
Runzel f; -n rynke, skrukke, fold.
runz(e)lig a rynket, skrukket, furet.
Runz(e)ligkeit / rynkethet, skrukkethet.
runzeln 1. vt rynke: die Stirn r.;
2. vr sich r. rynke sig, rynkes, skrukkes,
bli rynket, bli skrukket.
Rüpel m, -s; - tølper, grobian, kloss.
Rüpelei f; -en = Rüpelhaftigkeit,
rüpelhaft a lømmel-, tølperaktig.
Rüpelhaftigkeit f tølperaktighet.
rupfen vt 1. rykke, slite, dra: einen
beim Bart r.; 2. plukke, ribbe: Blumen r.;
Vögel r.; fig. F einen r. plukke en for
penger.

Rupfer(in) m, (f) ribber(ske).
Rupferei f; -en fig. F plukking, flåeri,
optrekkeri.
Rupie f; -n rupie (indisk mynt).
ruppicht (sj.), (mest) ruppig 1. (om
fugler) pjusket; fillet, slusket, lurvet,
fattigslig; 2. fig. sjofel, ussel, tarvelig,
lumpen, lusen, knuslet.

Ruppigkeit / 1. pjuskethet, lurvethet
osv.; 2. tarvelighet, lumpenhet osv.

Ruppsack m F 1. slusk; 2. uskikkelig
unge.

Ruprecht m Ruprecht (egennavn);
Knecht R. julenisse; julebukk.

Ruprechtskraut n bot. art storkenebb
(geranium robertianum).

Rusch m, -es; -e dial. = Binse;
durch R. und Busch over stokk og sten.
Rüsche f; -n foldebesetning (på kjole).
Ruschel /; -n slurve, sluske, jaske.
Ruschelei f; -en slurv, jask(eri).
ruschelig a slurvet, slusket, jasket.
ruschein vi (haben og sein) 1. =
huscheln; 2. slurve, sluske, jaske; 3.
(berlinsk) = rascheln.

1565

1652

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free