- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
1793-1794

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Schmelzarbeit ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schmelzarbeit—Schmerzensanfall

mit S. belegen emaljere; 2. anat.
tann-emalje; 3. (farvers) sammensmeltning,
farvespill, glans, farveprakt: der S. der
Farben; der S. der Blumen; 4. mykhet,
myk (smeltende) klang, bløtt tonefall:
der melodische S. seiner Stimme; 5.
friskhet: der S. der Jugend; 6. små
rør-formede glassperler.

Schmelzarbeit / 1. smeltning,
smelt-ningsprosess; 2. emaljearbeide; emaljering;
arbeide av (med) emalje.

Schmelzarbeiter m 1. smelter, støper-,
2. emaljearbeider.

schmelzartig a emaljeaktig, -lignende.

schmelzbar a smeltbar.

Schmelzbarkeit / smeltbarhet.

Schmelzblau n = Schmaltblau. -butter
f smeltet smør.

Schmelze /; -n 1. smeltning: die S.
des Schnees; die S. eines Metalls; 2.
tekn. smeltemasse, -sats-, 3. =
Schmelzhütte.

Schmelzeinsatz m tekn. smeltemetall.
-eisen n støpejern, rujern.

schmelzen I (schmilzt — schmolz —
geschmolzen) vi (sein) 1. smelte: der
Schnee schmilzt an der Sonne; das
Eisen schmolz; geschmolzene Butter;
geschmolzener Schnee; geschmolzenes
Metall; 2. fig. smelte bort, minske,
forsvinne: der Vorrat schmilzt; das Geld
schmilzt mir unter den Händen; sein
Herz schmilzt in Sehnen; schmelzende
Töne; eine schmelzende Stimme; II vt
(schmelzte — geschmelzt) 1. smelte (få
til å smelte): die Sonne schmelzt den
Schnee; Metalle s.; 2. emaljere.
Schmelzen n.

Schmelzer m, -s; - smelter, støper.

Schmelzerei /; -en 1. smeltning; 2.
smeltehytte, smelteverk.

Schmelzesse f smelteesse. -färbe /
emaljefarve. -feuer n smelte(ovns)ild.
-fische pl zool. ganoider. -flammofen
m flammeovn. -gang m smeltningsforløp.
-gefäss n smeltekar (for voks), -gemälde
n emaljemaleri. -glas n smelteglass,
emalje, -grad m smeltegrad, -punkt.
-gut n smeltegods. -hafen m tekn.
smeltedigel, -herd m tekn. smelteherd;
støpeovn. -hitze f smeltehete. -hütte /
smeltehytte, -verk. -kelle f støpeslev,
-skje. -kessel m smeltekjel, -panne.
-küche f (kjemisk) laboratorium, -laut
m sj. = Liquida, -maler m emaljemaler.
-malerei f emaljemaling. -masse /
emaljemasse. -mittel n smeltemiddel,
flussmiddel. -ofen m smelteovn, -öl n olje
til stekning. -pfanne / smeltepanne. -perle
/ smelteperle. -probe f smelteprøve.
-prozess m smelteprosess, -punkt m
smeltepunkt, -räum m smeltekammer,

-rum. -rohr n = Lötrohr, -schicht f
tekn. smelteskikt. -Sicherung f elek.
smeltesikring. -stahl m råstål. - stoff m
smeltegods. -stöpsel m elek.
smelte-støpsel, -stykke, -tiegel, -topf m
smeltedigel. -trog m = -gefäss.

Schmelzung /; -en smeltning.

Schmelzwärme f smeltevarme, -hete.
-wasser n smeltevann, snevann. -werk
n 1. = -hütte; 2. = -arbeit, -zeug n
smelteredskaper. -zone f (masovns)
smel-tesone.

Schmer n (m), -(e)s 1. fett, ister, talg;
vognsmørelse; 2. (væskes) klebrighet,
seighet.

Schmerbauch m isterbuk.
schmer-b auch ig a med isterbuk.

Schmerbel m, -s; - = guter Heinrich.

Schmerbüchse f = Schmierbüchse,
-fluss m pat. seborré.

Schmergel usw., se Schmirgel usw.

Schmerl m, -(e)s; -e zool. steinfolk.

Schmerle f; -n (fisk) smerling (cobitis
barbatulå).

Schmerling m, -s; - 1. bot. grynsopp
(boletus granulatus); 2. = Schmerl.

Schmerschaf n skabbet sau. -topf m
fett-, isterkrukke. -wanst m — -bauch.

Schmerz m, -es; -en 1. (legemlig)
smerte, lidelse, verk, ondt: heftiger,
stechender S.; Schmerzen auf der Brust, in allen
Gliedern haben; hast du Schmerzen?;
2. (sjelelig) smerte, lidelse, sorg, kummer:
mit tiefem S. vernehme ich ... til min
store sorg (smerte) får jeg høre; mit
Schmerzen erwarten; von Schmerzen
gequält; S. über, um etwas smerte (sorg)
over noe; F (ironisk) haben Sie sonst
noch Schmerzen? var det ellers noe
De vilde?

schmerzbeladfen a nedtyngd av smerte
(sorg).

schmerzen vi, vt og upers smerte,
gjøre ondt, verke, plage: der Kopf
schmerzt mich (mir); die Wunde
schmerzt; ein schmerzender (verkende)
Zahn; mich (mir) schmerzen alle Glieder
jeg har ondt i hele kroppen; es schmerzt
mich, mitteilen zu müssen. Schmerzen n.

Schmerzenbändiger m smertestillende
middel, schmerzenfrei a smertefri, -reich
a = schmerzensreich.

Schmerzensanfall m smerteanfall, -ri.
-botschaft / smertelig budskap, sorgens
budskap, -geld n erstatning for tort og
svie (også fig.), -kelch m lidelsens beger
(kalk), -kind n smertensbarn, -lager
n smertensleie. -mutter f Mater dolorosa.
schmerzensreich a smerterik, -full,
sorgfull. Schmerzensruf, -schrei m rop,
skrik av smerte, -stunde f smertefylt time.
-tag m smertens, lidelsens (sorgens) dag.

57 — Tysk-norsk. 1793

1794

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free