Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W - Wragstein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wragstein-
-recht n = Strandrecht, -schiff n vrak,
strandet fartøi. -trümmer pl vrakrester.
Wragstein m (bygn.) ufullstendig brent
teglsten.
wraken vi sjøu. drive, ha avdrift.
Wraker m, -s; - = Wracker.
Wraking f = Wrack 2.
wrampieren vi F bli sint, fare op i
raseri; bruke sig, skfelle og smelle-, gjøre
kvalm.
Wrang m, -(e)s; -en, se Worpen.
wrange(l)n vi og vr (sich w.) = II
ringen.
Wrasen m, -s; - nedert. damp, dunst,
eim, røk (Brodem).
Wreifholz n, -es; -er* sjøu. friholt.
wrenschen vi vrinske (wiehern),
wrickeln vi og vt = wrackeln.
wricken vi ogvt sjøu. vrikke: ein Boot w.
Wricker m, -s; - sjøu. båtvrikker.
Wrickriemen m sjøu. vrikkeåre.
Wriete /; -n agr. (bot.) skudd, rotskudd,
sideskudd, utløper.
wriggen vi og vt = wricken.
wringen (wringt — wrang —
gewrungen) vt vri: Wäsche w.
Wringmaschine f tekn. vri(é)maskin.
Wroge, Wröhe /; -n jur. (slags)
underrett (forhørsrett, politirett-, sml. Rüge 2).
Wrohmann m, -(e)s; -er* jur. (slags)
dommer (i Wroge, Wröhe).
Wruke /; -n dial. bot. = Kohlrübe,
wrungsen vf og vr (sich w.) heise (sig)
op (i været).
W.-S. fork. 1. = Wartesaal; 2. =
Wintersemester.
Wschr. fork. = Wochenschrift.
W. S. g. u. fork. = Wenden Sie
gefälligst um.
Wsp. fork. = Wehrsport
(forsvars-idrett).
Wst. fork. = Werkskstatt.
W.-Str. fork. = Wasserstrasse.
WSW fork. = Westsüdwest(en).
WTB. fork. = Wolffsches
Telegraphenbüro (nu DNB. = Deutsches
Nachrichtenbüro).
WTV fork. =
Welttelegraphenvertrag.
Wucher m, -sl. åger, ågr ing: W.
treiben; das ist W.; einen durch W.
aussaugen; W. mit Waren; 2. renter
(prosenter): eine Wohltat mit W.
vergelten; 3. gevinst, vinning: fig. (bibl.)
mit seinem Pfunde W. treiben ågre med
sitt pund (utnytte, forvalte det godt).
Wucherblume f bot. 1. prestekrave
(se Gänseblume 2); 2. vårsvineblom
(senecio vernalis). -darlehen n ågerlån,
lån mot ågerrente.
Wucherei /; -en åger, ågring.
Wucherer m, -s; -, Wuch(r)erin /;
3091
-wuchten
-nen ågrer, ågerkarl, -kvinne;
penge-utlåner; (også) profittmaker (W. mit
Waren).
Wuchergeld n ågerpenger. -gerste / bot.
viftebygg (hordeum zeocriton). -geschäft n
dgerforretning. -gesetz n ågerlov; lov
mot åger. -gesetzgebung f ågerlovgivning.
-gewinn m ågergevinst, overdreven
vinning.
wucherhaft a = wucherisch.
Wucherhandel m dgerhandel,
-forretning.
wucherig, (mest) wucherisch a
åger-akter, åger-: wucherische Zinsen.
Wucherjude m ågerjøde. -miete /
ågerleie, ublu leie.
wucherlich a = wucherisch.
wuchern vi 1. være altfor yppig el.
frodig, vokse frodig, gro utover, bre sig
sterkt: das Unkraut wuchert; wuchernd
frodig (voksende), yppig; pat. (om
daukjøtt) wucherndes Fleisch (in Wunden);
fig. eine wild wuchernde Phantasie;
Zwietracht wuchert (brer sig); 2. gi
ågerrenter, forrente sig, være innbringende:
sein Geld wuchert; 3. ågre, drive åger:
mit dem Gelde w.; mit seinen Gaben
w. (ågre med, utnytte).
Wuchern n, -s 1. frodig (yppig) vekst;
sterk utbredelse, griping om sig; 2. ågring.
Wucherpflanze f bot. 1. frodig (yppig)
plante: 2. snylteplante, parasittvekst.
-preis m ågerpris, ublu pris. -sucht
f ågermani, griskhet.
Wucherung f; -en = Wuchern; (også
bot. og pat.) utvekst, gevekst.
Wucherzins m ågerrente.
Wuchrer m, se Wucherer.
Wuchs m, -es; -e* 1. vekst, opvekst,
utvikling: noch im Wüchse sein; 2. vekst,
skikkelse, figur: ein schlanker, gerader,
ebenmässiger W.; gross von W.; ein
Mann von hohem Wüchse; ein Mann
von edlem Wüchse (skikkelse, holdning);
3. sj. opvoksende slekt (generasjon).
... wüchsig a -voksen i smst som
halbwüchsig, hochwüchsig; sml. også
naturwüchsig, urwüchsig.
Wucht f; -en 1. tyngde, vekt, trykk,
eftertrykk, styrke, kraft: der Stein traf ihn
mit voller W.; die W. der Anklage;
unter der W. der Beweise legte er ein
Geständnis ab; die feindlichen Reihen
wankten unter der W. des Angriffes;
F eine ganze W. (Menge); 2. støttepunkt
for vektstang (løftestang).
Wuchtel f; -n slags melrett el.
pudding.
wuchten 1. vi være tung, tynge, hvile
tungt, trykke: der Sack wuchtete schwer;
fig. der Verdacht wuchtet schwer auf
ihm; 2. vf løfte, heise op (med løftestang):
3092
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
