Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Efter at have spist til Middag gik vi
ud i Haven med Børnene. Klokken fem
drak vi Te. Om Aftenen sad jeg ene med
hende i Dagligstuen. Jeg læste i en Avis,
Ludmila arbejdede paa et Broderi.
»Ja, jeg maa bort endnu i Dag med
Aftentoget,« tænkte jeg, uden at forstaa et
Ord af, hvad jeg læste. »Det er skrække-
ligt. Hun lader mig jo ligefrem forstaa
Stakkels, stakkels Alexander
Dmitrijewitsch — og stakkels mig. — Til
alt Held aner han intet.«
»De tilbringer vel Tiden meget beha-
geligt i Moskwa?« spurgte Iwanowna, hvis
Øjne straalede med en egen Glans.
»Aa ja, det gaar an,« svarede jeg.
»Og jeg keder mig her,« vedblev hun,
uden at løfte Øjnene fra sit Arbejde; »han
er jo allerede en gammel Mand: jeg har
stor Agtelse for ham, men alligevel —
han kunde være min Fader.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
