Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IM SAR A L D S SØN
de Fylkes-Barker, som Olaf Tryggvessøn havde ladet rejse, saaledes at der i
Leje af de hver Kirke tilliggende Jorder skulde udredes en Mark Sølv vejet
aar-ligen1. Benævnelsen «Fylkes-Kirker» er egen for Norges Kystfylker især de
thrond-hjemske og vidner om en for Norge særegen Kirke-Indretning, som nærmest synes
at være laant efter engelsk Mønster. «Vi skulle», heder det i den ældre
Gulathings-lov, «vedligeholde alle de Kirker og den Christendom, som Olaf den hellige og
Biskop Grimkell bestemte paa Mostrarthing, foruden de som senere ere opførte.
I hvert Fylke er der een Kirke, som vi kalde Hovedkirke, hvilken alle
Fylkes-mændene skulle vedligeholde»2. Foruden disse Hoved- eller Fylkeskirker omtales
ogsaa Fjerdings-Kirker, Aattings-Kirker og Hereds-Kirker, hvilke naturligviis maa
have været vedligeholdte af Fjerdingen, Aattingen eller Heredet, og endelig
Hø-gendeskirker, hvilke enkelte Privatmænd havde ladet opføre paa deres Gaarde3.
I Frostath in gs-Lo ven, hvor man vel nærmest har taget Hensyn til de smaa Fylker
i Thrøndelagen, omtales kun Fylkeskirker og Høgendeskirker4. Den vikske
Christen-ret, som nærmest sigter til de tre Fylker Ranafylke, Vingulmark og Vestfold,
nævner to Fylkeskirker i hvert af disse tre Fylker, og derforuden Hereds-Kirker
og Høgendeskirker. Paa Oplandene, hvor de enkelte Hovedfylker indbefattede
flere særskilte Landskaber, der endog, som vi have seet, regnedes for lige saa
mange Smaakonge-Riger, vilde fælles Fylkeskirker ej forslaa; derfor omtales her
Treävwqskirker, og derforuden Hovedkirker, samt endelig Høgendeskirker®~
Tre-dingskirkerne paa Oplandene staa ganske i samme Klasse, som Fylkeskirkerne
i de øvrige Egne af Landet, thi den Bod, Bønderne skulde udrede, hvis de ej inden
et Aar efter en Tredingskirkes Nedfald atter havde bygget den op, er den samme,
som for Fylkeskirkerne, nemlig 15 Mark, ligesom ogsaa Biskoppernes Følge ved
Tredingskirkernes Indvielse bestemmes som ved Fylkeskirkernes til 30 Mand,
ved Hovedkirkernes paa Oplandene saa vel som Fjerdings-, Aattings- eller
Hereds-Kirkernes andensteds til 15 Mand7. Benævnelsen «Fylkeskirker» er altsaa sær-
L Denne merkelige Notits findes kun i den legendariske Saga, Cap. 31, jvfr. dog Fagrskinna, Cap. 98.
* Ældre Gulathings Lov, Cap. 10. * Ældre Gulathings Lov, Cap. 12.
4 Ældre Frostathings Lov, IL 7, jvfr. Cap. 10. I Thrøndelagens smaa Fylker passede Indretningen
med Fylkeskirker bedst,, og derfor skulde man antage, at den her allerførst har været indført.
K Vikens Christenret,, Cap.
* Dette staar ej saa ganske udtrykkeligt, men doBr nmdbritwi i^,*, ««« ^––-" "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
