Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Ovaste; een Bogn var aldeles opsyldt med tilslørede
Ovinder, der sad i en Klump paa Bunden as Bøgnen,
søm en tyk, gammel Tyrk kjørte. De vare vist smnkkel
ja bag mangt et Gitter i hver Gade sad vel ekk lille
Samling as Høktris, men de vare, søm den tyrkiske
Digter synger, "skjulte søm rubinerne i Jnveelskrinet,
søm rosenolien i Flasken og som Papegøien i Bkkretl"
Selv regerikkden dulgte, at "ratten har gydet sig i
hendes femmer," øg at "Haaret er et mørke, søm
hviler paa mørkel"
III.
^n ^øse fra rømers Grav.
J alle Orientens Sange klinger rattergakens Kjær-
lighed til røsen; i de takkse, stjerneklare rætter bringer
den bevikkgede Sanger sin dnstekkde Blomst en Serenade.
Jkke langt sra Smyrna, ukkder de høie Plataner,
hvor Kjøbmakkden driver sikke bekæssede Kameler, der
hæve stolt deres lange Hals og træde klodset paa en
Jord, som er hellig, saae jeg en blomstrende rosenhæk,
vilde Duer sloi mellem de høie Træers Grene, øg Duens
Binger skinnede, i det ekk Søkstraale gled hen øver den,
sonk var Bingen et Perlemor.
Paa rosenhækken var eeu Blokkkst blandt dem alke
skjønnest, øg sor dekk sang rattergalen sin Kjærligheds
Smerte, men rosen var taus, ikke en Dngdraabe laae,
som ekk medlidenheds Taare, paa dens Blade, dekk
bøiede sig kkked Grenen hen øver nogle store Stene.
"Her hviler Jordens største Sanger l" sagde røsen,
"øver hans Grav vil jeg dkkste, paa den vil jeg strøe
mine Blade, naar Størmen river dem asl J lia dens
Sanger blev Jord i denne Jord, hvorsra jeg spirer l —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
