Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
kuude fpottende fynge den ferviske Bise. "det er skjønt
at sidde ved Floden og see sine Fjenders sønderbrudte
Baaben drive forbi S" — nedenfor, hvor Sava falder i
Donau, ligger et forfaldet Taarn, r eb oise e. "vær
uden Frygts" fra Hulkerne her bleve de Henrettedes
^iig kastede i Donau; i dette Taarn, i det dybeske
Fængsel, hvor Flodvandet trængte ind, sad den ædle
Fyrste Jessram Obrenomitsch, Broder til Fyrst
milosch; denne tvang i aabent Slag Paschaen til at
udlevere den Fangne. De Erindringer, der knytte sig
til Stedet, vakte Tanken om Skovtrolden, der knugede
sine stærke Been sast om Prikkds A gibs Hals, som
Eventyret beretter os. Bed Sknet af det skumle, for-
faldne Taarn fyntes jeg at fole de klamme mure knnge
mig, fom Skovtroldens Been s hvilke rædsler knytte fig
ikke til denne Scene, der nn laae sor os i det deiligste
Solskin, med sriske, grønne Træer, sølbelyste minareter,
Knpler og rødtagede Hnses
Jgjennenk denne mørke Egeskov, ned mod Floden
Sava, slygtede den sorte Georg, Serviens sørste
Besrier; denne Skov og denne Flod var Scenen sor ekk
as hine Kampes tragiske Scener, der lever og vil leve
i Folkets Sange. Den sorte Georg slygtede med sin
gamle Fader, Hyrden Petroni; allerede faae de
Sava-Floden og Osterrigs Grækkdse, og Faderen syldtes af
hele Smerten ved at forlade sit Fædreland, han bad
Sønnen hellere at overgive sig, at de kunde doe paa
Fædrenejord, og Georg bævede mellem sonlig lydighed
og Frihedsfølelfe; den første var ved at seire, da Bøsni-
akernes og Tyrkernes Skrig lød gjennem Skovens Sønnen
vilde løste Faderen paa sikke Skuldre øg svømme med
ham øver Floden, men Gnbbekk vilde ikke sorlade det
^and, hvortil han ^ivs Erindringer knyttede sig, men
heller hngges ned as de vilde Skarers da bad Sønnen
øm hans Belsignelse, øg Gnbben gav ham den, aabnede
sin Kjortel sor sit nøgne Bryst, øg Sønnen skjød sin
Kugle i haus Hjerte, kastede ^iget i Sava øg svømmede
selv øver Flødeu. — Det var, søm Bølgerne sørtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
