- Project Runeberg -  Den lutherske Kirkes Reformatorer og nogle af deres Medarbeidere /
51

(1880) [MARC] Author: Johannes Belsheim
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dr. Martin Luther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Martin Luther. 51

og lært hinanden modsigende), og jeg ikke saaledes med
de Sprog, som jeg har anført bliver overbevist og min
Samvittighed fangen i Guds Ord, saa kan
og vil jeg intet tilbagekalde, da det hverken er sikkert
eller raadeligt at gjøre noget mod sin Samvittighed
Her staar jeg, jeg kan ikke andet, Gud hjælpe
mig. Am enl« Stærkt var det Indtryk, som denne
kraftige og tillidsfulde Tale gjorde paa alle de til-
stedeværende; det var dog af meget forskjellig Art.
De paveligsindede vare meget opbrugte over, at der
var tilstaaet Luther saa stor Frihed til offentligt at
forsvare sin Lære Disse trængte haardt ind paa
Keiseren med Forestillinger om, at han ikke maatte
give Luther den ham lovede Leide paa Tilbagereisen til
hans Hjem, men uden videre skaffe ham tilside som en
haardnakket Kjæt«ter3 man mindede om, at man ikke
havde holdt det givne Leide til Kjætteren Hus, men
at han var fordømt og brændt som Kjætter. Dette
blodige Raad gav fornemmelig den pavelige Gesandt
· Caraccioli, Kurfyrst Johan af Brandenburg og nogle
spanske og italienske Raader. Under disse Forhandlinger
kom det oftere næsten til blodige Optrin mellem de
store Herrer; thi andre, især Kurfyrsten as Sachsen og
Psalzgreven ved Rhinen toge sig af Luther paa alle
Maader. Med Velbehag havde Kurfyrsten hørt Luther
i Forsamlingen; han sagde derfor til Spalatin endnu
den samme Aften med stor Glæde; ,,O, hvor herligt
har ikke Martinus vist sig!,, Og »hvilken en skjøn Tale
har han ikke holdt saavel paa tysk som-paa latin for
Keiseren og alle Stænder!« Den gamle Hertug Erik
— . 4r

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:11:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dlkr/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free