Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grusomheder«. De saaledes fraadsende overser, »at det,
som etisk holder Soldaten oppe, er, at han ikke søger
sin egen Lykke og Nydelse, men ofrer sig for noget,
der er større og helligere end han selv. Han har
annammet Ordet: »ingen har større Kærlighed end den,
at han sætter sit Liv til for sine Venner« (Joh. 15,
13. V.). Soldatens Pligt at dræbe har Nutidens unge
kristne Mænd opfyldt ligesom andre kristne
Soldater i Fortiden: de har følt sig som Redskaber i deres
Folks Strid; de drives ikke af Had, men af
Pligtfølelse, og bevarer saaledes deres indre Menneske
uskadt.
Denne Tankegang er afgørende for mange. For
andre er den det ikke, og Modsætningen mellem
Krigernes eget Sjæleliv og Krigens Virkelighed gør dem
syge i Sindet. Men Flertallet sløves af Vanen, og
dette gør det muligt for dem at holde ud.
Hvor højt Sønderjyderne staar, fremgaar af de
af Harald Nielsen udgivne Krigsbreve. Hvor lidt
de er i Stand til at dele den nationale Kamprus, ved
vi ogsaa. Og dog har Sønderjyder anklaget sig
selv, fordi ogsaa de har følt sig grebne af
Mordraseriet, fordi ogsaa de i Kampens Hede har dræbt blot
for at dræbe, er blevet som vilde Dyr! Vi finder
dog vist her en betydelig bedre Forklaring af, at
ellers fredelige Mænd kan holde Krigen ud, end den,
Docent Böök giver. Den sidste gælder maaske
Besindelsens Øjeblikke efter Kampen, da Rædslen maa
overmande de mere følsomme, dersom de ikke søger
Trøsten over deres egne Gerninger i deres Troskab
mod en stor Idé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
