Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
41»
if’!
52
liggøre det religiose Ideal« og den østerlandske Tro,
at den Verden, som er, er det uforanderlige Udtryk
for den guddommelige Vilje.
Overalt hvor den Lære forkyndes, at Menne-
skene er til for Statens Skyld, taler Østerlandets
Aand, mens den vesterlandske lægger sig for Dagen
i Overbevisningen om, at Staten er til for Menne-
skenes Skyld*).
I Tyskland kæmper endnu den vesterlandske og
den østerlandske Opfattelse med hinanden.
Blandt de mange glædelige Beviser paa, at den
vesterlandske Aand dér begynder at vaagne af
Krigshypnosen, er Gedanken über Menschlichkeit
af Professor i Nationaløkonomi L. v. Wiese.
Da han ikke er i Stand til at leve »den store Tid«
med, som Flertallet af hans Landsmænd har gjort,
har han følt sig opfordret til en Undersøgelse af den
Nationalisme og Idealisme, som for Øjeblikket be-
hersker Tyskerne. Han paapeger, at der af Hegels
ideale Statsbegreb nu er opstaaet en bestemt empi-
risk Fremtoning: det 1870 grundlagte tyske Rige.
Denne konkrete Stat — med alle de Fejl og Ufuld-
kommenheder, der klæber ved alt menneskeligt —
kræver nu den Ærbødighed, den Ydmyghed, den
Lydighed, de Opofrelser, som i Følge Hegel kun til-
kommer Statens absolute Idé. Staten øver nu sit
Tryk, ikke alene paa Undersaatternes Handlinger,
men ogsaa paa deres Tanker, og overfor disse Sta-
*) I Die Friedenswarte Maj 1916 har Tyskeren H. Fernau
i en Artikel hævdet, at Englændere og Franskmænd hylder
den sidste Anskuelse, og det er derfor, de kalder Tyskerne
Barbarer, idet disse hylder den første.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
