Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Tops
og saå paa mig. Jeg saå igen og blev staa-
ende ved Siden af den.
Foran os laa et tuet Engdrag. Vi havde
Lys og Plads til at røre os og en Smule Tid
at løbe paa, hvis det skulde være, at noget
kom hurtigt henover Engen.
Vi stod med Ansigterne mod Syd. Den
vestlige Himmels Lys gled som en matfarvet
Strøm forbi os gennem Aabningen i Skoven.
Jeg følte det lette Tryk af dens sagtelige
Gliden hen, naar den steg og sank og badede
min Kind i sine lyse Vande. Den sugede Øj-
nene til sig som et gyldent Legeme, hyllet
i hvide Slør.
Alt var Tavshed, den uhyre Tavshed, der
kun høres, naar man stedes Ansigt til Ansigt
med Jorden. Søndenvinden sneg sig gennem
Skoven, hviskede dæmpet til Granen og løb
som et Smil i Søvne over Birkens skælvende
Vemodighed.
Vi hørte vort eget Aandedræt, følte os
selv helt at være til
Hvad tænkte mon i Tidernes Morgen hint
første Menneske, der først af alle blev sit
eget Aandedræt vår, sit eget Væsens Væren
til ... Han var ligesom vi standset foran en
aaben Plet i Skoven, da han pludselig hørte
sig selv aande og saå sig selv alene midt i
Verden. Maaske stod han her paa den sam-
me Plet som vi! ... Tops, flyt dig lidt! Lad
os tage et Par Skridt til Siden! Saadan ....
Ja, han stod derhenne to Skridt fra os, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
