- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
233

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Corsika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 3 3
tænker paa efter deres Død med Taarer i Øiet og Længsel
i Hjertet.
Heroppe i den afsides Egn mellem Limfjordens Klit-
banker og Nørre Tranders’ talløse Kæmpehøie holdt Etlar af
at tilbringe sine Dage.
Aaret 1891 blev atter for ham en haard Sygdomsvinter,
henlevet deels paa Kommunehospitalet deels paa Sofaen i
et Pensionat i Tordenskjoldsgade. 1 Slutningen af Marts
reiste han igjen til Badestedet Wildungen, hvor han under-
kastede sig flere heldige Operationer.
Den 7. August, da Carit Etlar fyldte fem og halv-
fjerdsindstyve Aar, stod han i et af Hotel d’Angleterres Stue-
værelser i Kjøbenhavn. Det var hans Livs Hædersdag.
Kong Christian den Niende sendte ham Dannebrogsordenens
Ridderkors. Kort Tid i Forveien havde Kong Georg af
Grækenland udnævnt ham til Ridder af Frelserens Orden.
En Deputation af Mænd fra de forskjelligste Samfunds-
klasser med den bekjendte Kriger og Militairforfatter Oberst
Vaupell som Ordfører, overrakte Digteren en Folkegave, be-
staaende af en Sølvpokal med Guldindhold til en Reise, et
Gulduhr — som Digteren ofte spøgende kalder sit Taarn-Uhr
— og en Adresse, der indeholdt Underskrifter af Mænd og
Kvinder fra Samfundets Høider ned til «Lille Maren Skole-
pige«, 10 Aar. Oberst Vaupell ytrede i Festtalen, at han
gjorde sig til Talsmand for den Taknemmelighedsgjæld, hvori
den danske Nation stod til Carit Etlar for de smukke og
rene Følelser, han i et halvt Aarhundrede havde forstaaet at
vække. Obersten endte sin Tale med Slutningsordene af en
af Digterens historiske Skildringer: «Den har ikke levet sit
Liv forgjæves, der levede sit Liv for Andre.»
Et andet Medlem af Deputationen var Historikeren,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free