Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beroer det Skjonne tillige paa Behandlingen, eftersom den
meest fuldendte Behandling bedst er istand til at e.rplicere det
Skjonne. I mere indssramket Betydning, og navnlig ved
ncervcerende Lejlighed, maa vi imidlertid gaae saaledes frem,
at det Skjonne i Særdeleshed kommer til at bestaae i Indholdet,
medens derimod Midlet ved hvilket det er udtrykt.
Formen hvori det fremstiller sig, bliver at henfore til Behandlingen.
Naar altsaa Prolog og Forspil blev omtalt, som
en af det indiske Dramas Ejendommeligheder da henhorer vel
dette til Behandlingen, men Harmonien der viser sig mellem
Forspillet og selve Stykket, den Maade paa hvilken det knytter
sig til Handlingen, maa derimod ncermest henregnes til
det Skjonne. Ligeledes horer Narens Fremstilling upaatvivlelig
til Behandlingen af Stykket, men Hensigten i hvilken han
viser sig, den Stemningens Eenhed som han frembringer, falder
ligeledes ind under det Skjonnes Begreb.
Jo noiagtigere vi nu ville soge at udvikle det Eiendommeligt-
Skjonne i Sakuntala, destostorre Vanskeligheder fremstille
sig. Man maatte for ret suldstceudigt at vurdere delte
Drama, aldeles ikke tage Hensyn til alle de Regler Europas
crldre eller nyere Litteratur har opstillet, man burde udelukke
ethvert Hensyn til vore almindelige Meninger og Anskuelser,
enhver Apellatiou til antagne Dogmer og Scrdvaner, som
aldeles uanvendelige paa et Folkeslags Sprog, Ideer og
Moral, med hvilket vi i Aarhundrede ikke have staaet i Forbindelse,
og hvis Litteratur og scrdelige Institutioner gaae
langt forud for Civilisationens forste Skridt i Europa. —>
Der gives i Sakuntala en Mcengde Lignelser og Billeder, som
ere fremmede for vor Smag og vore Begreber, der gives
igjen andre, faa ophoiede og sindrige, at vore Evner kun med
Moie hceve sig op til dem, for at fatte dem i deres hele Unde
og Skjonhed; der gives i det Hele taget Intet, der mere
beskæmmer vore Begreber om Forrangen, vore Indbildninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
