Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som vilde det minde ham om et ubehageligt gen-
sidigt Forhold. Og da han endelig med en Kulde-
gysning standsede lige foran det, opdagede han
med nogen Lettelse, at det var hans eget Ansigt, der
stirrede ham imøde fra et stort Spejl for Enden af
Korridoren. Han trak Vejret dybt et Par Gange og
undersøgte omhyggeligt sit Spejlbillede. Da han nu
vidste, hvem det var, forekom det ham straks min-
dre frastødende, men det lod sig dog ikke nægte, at
det i sin Tid havde set anderledes ud, uden at han
dog kunde blive klar over, hvori Forskellen laa. Og
som han nu stod og betragtede sig selv under-’
søgende, saa han pludselig i Spejlet et Par, der
nærmede sig ad samme Vej, som han var kommet.
Den elegante og yppige Dame kendte han altfor
godt, hvorimod han ikke før havde set den Herre,
der ledsagede hende, og dog vidste han ogsaa alt-
for godt, hvem han var. Det var en lille, firskaaren
Person i Studenteruniform. Det blonde, lidt buk-
lede Haar viste sin velfriserede Ynde under Ka-
sketten. Ansigtet var bredt og trods sin smilende
Forekommenhed præget af en sentimental Raahed,
der faldt mærkeligt sammen med Damens Ud-
seende. Deres Gang var ogsaa ens, bredhoftet og let
vuggende med smaa sirlige Fjed. De saa begge ind
i Spejlet, og jo nærmere de kom, jo større blev og-
saa deres nysgerrige Opmærksomhed, hvori der
dog ikke var det ringeste Spor af pinlig Forlegen-
hed. Pludselig sagde Damen med den naturligste
og elskværdigste Stemme af Verden:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
