Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moskva og stod ved den Banegaard, hvor han
skulde møde sin Søster. Han havde ikke set hende,
siden hun var en lille Pige, der lige havde begyndt
at gaa, og dog syntes han, at han vidste ganske be-
bestemt, hvorledes hun saa ud. Han havde, heller
ikke hørt fra hende eller om hende, før han mod-
tog hendes Brev. Og dog syntes han, at hun ikke
kunde have skrevet anderledes: Saaledes og saa-
ledes havde hun skrevet, memorerede han, mens
han gik op og ned i Ventesalen. Selvfølgelig, hvem
skulde hun skrive til, hvis ikke til ham. Han var jo
hendes Broder, og hun betragtede ham altsaa som
Broder. Og jo mere han nu tænkte over dette Møde,
der straks havde forekommet ham saa pinligt og
vanskeligt at ordne i formel Henseende, jo mere
glædede han sig til det. Hver Gang han naaede
Uret i Ventesalen, saa han utaalmodigt paa det,
og efterhaanden som Tiden led, blev han mere og
mere urolig: Maaske var hun ikke med. Maaske gik
de fejl af hinanden; men hun havde jo skrevet, at
hun vilde holde sit Lommetørklæde i Haanden og
vente paa Perronen, til alle andre var borte. Men
maaske vilde hun ikke synes om ham, være frem-
med overfor ham, intet fortælle om dem der hjem-
me, om Byen og Floden, om gamle Nastja, der
altid havde skændt paa ham og vel sagtens nu var
død og borte .. . .
Da Toget endelig blev meldt, løb han ud paa Per-
ronen og stillede sig saaledes, at alle de rejsende
maatte komme forbi ham. Han hørte Konduktø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
