- Project Runeberg -  Elsker hverandre : en Passionsbog /
152

(1912) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

faldt, og tænkte mere paa det fremmede Hus, hurt
nu var paa Vej til, og den fremmede Kvinde, hun
skulde møde der.
Men da de endelig naaede hjem og blev lukkede
ind, meldte Stuepigen, at Fruen var gaaet i Seng.
Hun havde Hovedpine og bad hilse. De savnede
hende ikke. Segal skænkede Te og nødte Søsteren
til at spise, mens han gik op og ned ad Gulvet og
talte frem for sig: Ja, nu skal vi se, hvordan vi
bedst kan indrette det for dig, Søster. Lad os nu
se, naar vi har sovet paa det. Du kan bare sige,
hvad du helst vil. Du skal faa det, som var du
min egen Datter. Du ved jo, jeg ingen Børn har.
Og nu er det, som om jeg med et havde faaet en
voksen Datter! Haha!
Segal gik hen til Hanne-Liebe og strøg hende
over det mørke Haar:
— Saadan en nydelig, lille Søster jeg har! Jeg
er glad over at se dig. Du ved jo, at jeg i mange
Aar har været en Mand uden Slægt. Og nu er du
kommet til’mig. Du skal se, alt ordner sig nok
paa bedste Maade. Hvad jeg kan gøre for dig, skal
blive gjort og blive gjort med Glæde!
Hanne-Liebe var hurtig færdig med sit Maaltid,
og da Broderen havde vist hende, hvor hun skulde
sove, kyssede hun ham uden at sige noget. Men
han forstod, at han paa en Dag var vandret den
lange Vej tilbage til sit Udspring, skønt han havde
fjærnet sig et halvt Menneskeliv fra det.
Da han kom ind til sin Hustru, sov hun selv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:17:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elsker/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free