Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom af, at de alle var ifærd med at æde deres
egne Æggeskaller. Imidlertid opdager Fugle-
hovedet over dem, hvad for et ækelt Kryb, det
har frembragt, og standser Æggelægningen, men
for sent. Maddikerne var allerede for mange og
Æggeskallerne for faa. Der kommer stor Uro i
Krybet. Nogle af de største rejser sig paa Bag-
enden og snuser op i Luften, og det var under-
ligt, at jeg syntes at kende flere af dem. De nik-
kede til det mindre Kryb og viste opad med Hove-
derne, som om de pegede paa Fuglehovedet oven
over dem. De største begynder ogsaa ganske rig-
tigt at krybe opad Tronens Guldfod, og da de
andre ser det, vil de ogsaa med, men der. er ikke
Plads til dem alle. De trænges og slaas om at
komme til og river dem ned, der allerede er paa
Vej. Tronen vakler frem og tilbage i al denne
Trængsel, og Fuglen oven paa den holder fast med
et Næb i. hver Side for at holde paa den og ikke
selv falde ned. Den vælter, tænker jeg, og hvad
saa? . . . . Saa æder de Fuglen og bagefter sig
selv. Men nej, de kom ikke saa vidt. De fandt, det
var lettere straks at æde hverandre. Og det gjorde
de. Efterhaanderi holdt Tronen op at vakle, og da
Maddikerne under den havde ædt hverandre med
Hud og Haar, stod den ligesaa sikkert som før
Maddik-Oprøret. Kun to af de største var bleyne
ved at krybe opad. Men da Fuglen med det dob-
belte Hovede saa, at der kun var de samme to,
slap den sit Tag i Tronstolen og løftede Næbene.
Elsker hverandre 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
