Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Kapustin tav straks. Sascha, der havde rejst sig
for at gaa hen til sin Ven, blev ogsaa staaende. Og
i den Stilhed, der indtraadte, aabnede Rylowitsch
nu Øjnene og smilte som over en vellykket Spøg,
smilte troskyldigt ind i Salamandrows strænge og
ubevægelige Ansigt.
— Deres Moder venter paa Dem, — sagde Sala-
«
mandrow og bøjede sig frem, som om han vilde
være den andens smilende Ansigt nærmere. Men i
det samme rejste han sig heftigt fra Stolen og
traadte et Skridt tilbage, fordi Rylowitsch bed
Tænderne sammen og næsten sprang frem mod
ham med knyttede Hænder.
— Det er nok! Det er nok! — raabte han og løf-
tede sin ene knyttede Haand. Jeg ser/ at D e r e s Mo’r
ogsaa venter Dem, er urolig, fordi De er alene ude,
venter paa Dem! .... Ha-ha! — Rylowitsch lod
Haanden synke og lo hjerteligt..
Men Salainandrow saa deltagende paa ham og
sagde med sin sædvanlige, rolige, noget kølige
Stemme:
— Ja, jeg vil følge efter hende ud i den store
Stilstand, hvor der ingen Begrænsning er. Men det
bliver for min egen Haand, ikke for D e r e s .. . .
Her vendte Salamandrow sit Blik mod Hanne-
Liebe, der sad med bøjet Hovede, forvirret og æng-
stelig og tung om Hjertet, og hans Øjne fik lige-
som en fugtig Glans. Olga Isakowna saa prøvende
paa ham, og nu forstod hun, hvad hun ikke før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
