Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munden og hostede et Par Gange med en Lyd,
som anstrængte han sig for ikke at hoste højt, og
da han igen rettede sig op og tog Haanden fra An-
sigtet, sagde han ligegyldigt:
— Naa, Sønnen det er dig.
— Ja, jeg skal sige dig, — vedblev Fedja, fordi
han indsaa, at hans Paastand tiltrængte en nær-
mere Forklaring, — Sagen er den, at jeg i For-
aaret følte mig noget utilpas i Byen, rent ud sagt
skrantede. Frisk Luft under fri Himmel, sagde
Doktoren. Da jeg nu altid har haft svært ved at
have mine Fiskegrejer og Nødder i Fred, tænkte
jeg, du slaar to Fluer med et Smæk, flytter op ved
Pynten og plejer dit Helbred sammen med Fiske-
riet . . . .
Munken saa deltagende paa Fedja med sine
blaa, stillestaaende Øjne, og da Fedja tav, rakte
han ham igen Flasken.
— Nej, først du, tror du, jeg vil drikke alene.
Smag paa Drikken! Jeg kender den og svarer for
den. Det er ikke Gift! «
— Den er gjort af vor Gud og Skabers Vin-
> _
gaard, — sagde Munken ydmygt og tog en Slurk
af Flasken, hvorpaa Fedja lod et Par Tommer af
Indholdet gurgle gennem sin Strube. Mens han
drak, maalte han med Tommelfingeren uden paa
Flasken, hvormeget Indholdet svandt.
— Men, — fortsatte Fedja, fordi han havde lagt
Mærke til det deltagende Udtryk i den andens
Øjne, — det var nu ikke alene for Helbredets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
