Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var, men hun brast pludselig i Graad. Hun kunde
ikke lade være, maatte græde ubehersket og vold-
somt, som om noget opløstes i hende. Hun hørte
Moderen tale sagté og beroligende med én fjern
og skælvende Stemme, hørte hende sige kærlige
Ord, løsrevne og uden Sammenhæng. Og pludselig
forstod Hanne-Liebe Meningen i dem, læste med
usvigelig Sikkerhed, hvad der stod skrevet i de
dybe, afklarede Øjne og skyggeagtige Hænder.
Hun rettede sig hurtig og tørrede sine rødgrædte
Øjne.
— Moder, — sagde hun, — jeg gaar straks
og henter Doktoren!
— Jeg har selv tænkt paa, at jeg vilde tåle
med Doktor Krasnow, — svarede Moderen og saa
paa Hanne-Liebe, der bøjede Hovedet, fordi hun
hørte Saschas Efternavn. — Gaa du efter ham,
mit Barn. Jeg vil tale alerte med ham.
Hanne-Liebe løb, alt hvad hun kunde, gennem
Byen. Folk standsede og saa efter hende, men
hun lagde ikke Mærke til det, tænkte kun paa, at
hendes Moder kunde dø, hvis Doktoren ikke
straks kom. Og da hun endelig naaede Doktorens
Hus, kunde hun ikke sige andet end: Moder dør,
hvis Doktoren ikke straks kommer. Hun sagde det
samme til Pigen og Rima og Doktoren og kunde
ikke give nogért nærmere Forklaring paa, hvad
hendes Moder fejlede. Doktor Krasnow gik straks
med hende. Han talte beroligende til hende, spurg-
te om, hvorlænge Moderen havde været syg, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
