Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
du og jeg-med Respekt at sige! ...... Det havde
du aldrig tænkt dig, hvad? .. . .
Han lo igen, saa han maatte tørre Øjnene, og
tog i det hele ikke mere Hensyn til Kvinden lige
over for sig. Han skænkede et Glas Vin, tændte
en Cigaret og tog en Togplan ud af sin Tegnebog.
Da han havde undersøgt den, saa han paa Uret og
sagde:
— Jeg rejser med Iltoget Kl. 10.30 iaften.
— Med hvad for et Iltog? — spurgte Hustruen
og saa sky paa ham. — Har du glemt, at der er
Generalstrejke over hele Rusland i snart to Uger?
. . . . Du maa opgive den Rejse foreløbig, — til-
føjede hun med en vis Tilfredshed.
— Napoleon gik den samme Vej baade frem
og tilbage, — svarede Manden med en saa lige-
gyldig Betoning, som om han egentlig ikke fandt
det Umagen værd at sige noget saa selvfølgeligt.
Ganske vist havde han glemt, at der ingen Tog
gik, men da han for lidt siden sad og stirrede frem
for sig uden at tænke paa noget, havde hans
Hjerne arbejdet ubevidst og umærkeligt for ham
selv udskilt alle hæmmende Bestanddele, der om-
gav hans engang besluttede Foretagende.
Hustruen begyndte at blive ængstelig for Man-
dens Tilstand. Han havde aldrig før opført sig
saadan. Der maatte være noget i Vejen med hans
Hovede.
—
- Jeg tror ikke, du er helt rask, — sagde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
