Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den friske Grav lige ved Siden af var hans Moder
igaar bleven lagt.
Sønnen saa et eneste Øjeblik paa Graven og
lukkede Øjnene fast i, som om en forfærdelig og
uudholdelig Smerte sled i ham. Det svimlede for
ham, han vaklede frem og tilbage og greb om
Faderens Gravsten for ikke at falde. Men selv da
hans Krop havde fundet Støtte, blev hans Hoved
ved at svaje kraftesløst frem og tilbage. Det syn-
tes ham saa tungt, at han ikke kunde bære det,
hvorledes han end holdt det. Og hver Gang det
svajede til den ene eller anden Side, stønnede han
højt og pressede Armene endnu fastere om den
kolde Sten. Tilsidst sank ogsaa hans Hovede ned
mod Stenen. Det saa ud, som om han stod op og
sov, og han havde ogsaa selv en Fornemmelse af
ikke at være til. Lidt efter lidt slappedes hans
Greb om Stenen, og Kniven, som han havde be-
holdt i Haanden, faldt til Jorden. Derved kom
han til sig selv. Han bukkede sig forsigtigt efter
Kniven, men da han havde faaet fat i den, syntes
han ikke at kunne rette Ryggen igen. Og pludse-
lig kastede han sig paa Knæ, lagde sig med for-
overbøjet Hoved paa den fugtige og besudlede
Jord, der dækkede hans Forældres Støv.
— Tilgiv! Tilgiv! Tilgiv mig, Fader og Moder! —
bad han højt og ivrigt, som om det var af Betyd-
ning at faa det sagt nu straks. — Tilgiv Eders
Søn, der nu først forstaar, hvad en Jøde er! Tilgiv
og hør min Forbandelse over hver den, der svigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
